Oplysninger til brug for Copydan

DR: Ponylove (afsnit 1:9).
Instruktør: Eva Marie Rødbro.
Produktionsselskab: Paloma Productions 2022.
Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan.

Emeli Bergman: Tennis.
Salt.
Lindhardt og Ringhof 2017.

Mads Eslund: Hvad tænker Ingrid på, 2018.
Højskolesangbogen.
Forlaget Højskolerne.

N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad, 1855.
Det danske Salmebog.
Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.

Ilja Wechselmann: Jeg vil sælge bøger ved at skrive god litteratur. Ikke ved at instagramme om min pipfugl.
Information den 8. juni, 2022.

Birgitte Løvkvist: Farvel til et årti: Da forfatterne indtog Instagram #1 – Leonora Christina Skov
Heartbeats.dk den 18. december, 2019.

Bogtrailer: 'SULT' af Tine Høeg.
Instruktør: Sebastian Cordes.
Gutkind Forlag.
Bragt første gang på Youtube den 22. juni, 2022.

Haidar Ansari: 4 Hjerter i Politiken.
Instagram, profilen Institutionaliseret, opslag den 19. marts 2022.

Haidar Ansari: @lottefolke interviewede mig.
Instagram, profilen Institutionaliseret, opslag den 8. juni 2022.

Pia Quist: SKAM – fra en sproglig vinkel.
dialekt.dk, KU den 2. november, 2017.

Ludvig Holberg: uddrag af Erasmus Montanus, 1731.
Holbergsskrifter.dk

Per Højholt: Gittes monolog om frihed, 1982.
Det Kgl. Bibliotek, lydbog.

Yahya Hassan: uddrag af Ghettoguide.
YAHYA HASSAN.
Gyldendal 2013.

Opgave 5

Reflekterende artikel

Sprog og karakterfremstilling

Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger, hvordan brug af sproglige markører kan anvendes i fremstillingen af karakterer i fiktive tekster. I din artikel skal du inddrage SKAM – fra en sproglig vinkel (tekst 5a), og gå i dybden med mindst ét af de tre tekstuddrag Erasmus Montanus (tekst 5b), Gittes monolog om frihed (tekst 5c) og Ghettoguide (tekst 5d).

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

• at reflektere over, hvordan brug af sproglige markører kan anvendes i fremstillingen af karakterer i fiktive tekster. Du kan i dine refleksioner fx komme ind på dialekt, etnolekt, sociale tilhørsforhold, identitet, stereotyper og fordomme. Du skal inddrage en eller flere pointer fra SKAM – fra en sproglig vinkel (tekst 5a).
• at inddrage mindst ét af de tre tekstuddrag Erasmus Montanus (tekst 5b), Gittes monolog om frihed (tekst 5c) og Ghettoguide (tekst 5d) som eksempel på karakterfremstilling gennem sproglige markører. Du må gerne inddrage ét eller flere andre eksempler.
• at skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Der hører fire materialer til opgaven.

Tekst 5a, 5b og 5d

5c. Per Højholt: Gittes monolog om frihed

Teksten indgår i en prosa-serie om den fiktive karakter Gitte.
Forfatteren lægger selv stemme til Gitte.
Per Højholt (1928-2004), dansk forfatter.

Opgave 4

Debatterende artikel

#forfatterepåInsta

Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, om det overvejende er positivt eller negativt, at forfattere iscenesætter deres udgivelser på sociale medier. I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage Jeg vil sælge bøger ved at skrive god litteratur. Ikke ved at instagramme om min pipfugl (tekst 4a) og Farvel til et årti: Da forfatterne indtog Instagram #1 – Leonora Christina Skov (tekst 4b). Du skal desuden inddrage mindst ét af de tre eksempler fra Instagram: Bogtrailer: 'SULT' af Tine Høeg (tekst 4c) og Institutionaliseret – Haidar Ansari (tekst 4d og 4e). 

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

• at diskutere og debattere, om det overvejende er positivt eller negativt, at forfattere iscenesætter deres udgivelser på sociale medier, idet du bl.a. inddrager hovedsynspunkter og argumenter fra Jeg vil sælge bøger ved at skrive god litteratur. Ikke ved at instagramme om min pipfugl (tekst 4a) og Farvel til et årti: Da forfatterne indtog Instagram #1 – Leonora Christina Skov (tekst 4b).
• at underbygge dine synspunkter ved at inddrage konkrete eksempler på forfatteres brug af sociale medier, herunder overvejelser over iscenesættelsen i mindst ét af de tre Instagram-opslag (tekst 4c, 4d og 4e).
• at præsentere emnet gennem en fokuseret indledning og diskussion og forsøge at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation med en afslutning, der markerer dit synspunkt.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Der hører fem materialer til opgaven.

Tekst 4a, 4b, 4d og 4e

4c. Bogtrailer: 'SULT' af Tine Høeg

Videoen er offentliggjort på forfatterens Instagramprofil den 14. juni 2022.
Tine Høeg (f. 1985), dansk forfatter.

Opgave 3

Analyserende artikel

Digte om parforhold

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger digte, der fremstiller parforhold. I din artikel skal du analysere, fortolke og sammenligne digtene Hvad tænker Ingrid på (tekst 3a) og Det er så yndigt at følges ad (tekst 3b).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:                

• at analysere og fortolke digtenes fremstilling af parforhold, herunder digtenes brug af sproglige og stilistiske virkemidler.
• at sammenligne de to digtes tematisering af parforhold. Du kan desuden lave en litteraturhistorisk perspektivering.
• at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Der hører to tekster til opgaven.

Tekst 3a og 3b

Opgave 2

Analyserende artikel

Fra barn til ung

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fiktion, der fremstiller overgangen fra barn til ung. I din artikel skal du analysere og fortolke Tennis (tekst 2) og på baggrund heraf perspektivere til et eller flere andre eksempler på fiktion, der fremstiller denne overgang.

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:   

• at analysere og fortolke novellen, herunder fremstillingen af fortælleren og hendes oplevelse af forholdet til Carl og hans forældre.
• at perspektivere til en eller flere andre fiktionstekster, der fremstiller overgangen fra barn til ung.
• at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Der hører én tekst til opgaven.

Tekst 2

Opgave 1

Analyserende artikel

Kønsstereotyper

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fremstillinger, der tematiserer kønsstereotyper. I din artikel skal du analysere og fortolke dokumentar-serien Ponyloves første afsnit Piger & ponyer (tekst 1).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

• at analysere og fortolke de virkemidler, serien anvender i fremstillingen af det kønsstereotypiske fællesskab, pigerne er en del af på rideskolen.
• at vurdere seriens intention. Du kan perspektivere til andre fremstillinger, der tematiserer kønsstereotyper.
• at formidle din forståelse af filmen klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

1. Eva Marie Rødbro: Ponylove

Ponylove: Piger & ponyer (afsnit 1) (2022) er en dokumentar-serie i ni afsnit bragt på DRTV.
Eva Marie Rødbro (f. 1980), dokumentarfilminstruktør og tv-tilrettelægger.

Indholdsfortegnelse

Du skal besvare én af opgaverne 1 – 5. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Analyserende artikler

Opgave 1:
Fremstillinger af kønsstereotyper
1. Eva Marie Rødbro: Ponylove – Piger & ponyer (afsnit 1) (medieklip)

Opgave 2:
Fra barn til ung
2. Emeli Bergman: Tennis

Opgave 3:
Digte om parforhold
3a. Mads Eslund: Hvad tænker Ingrid på
3b. N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad

Debatterende artikel

Opgave 4:
#forfatterepåInsta
4a. Ilja Wechselmann: Jeg vil sælge bøger ved at skrive god litteratur. Ikke ved at instagramme om min pipfugl.
4b. Birgitte Løvkvist: Farvel til et årti: Da forfatterne indtog Instagram #1 – Leonora Christina Skov
4c. Bogtrailer: 'SULT' af Tine Høeg (delt på Instagram) (medieklip)
4d. Haidar Ansari: 4 Hjerter i Politiken (Instagramopslag)
4e. Haidar Ansari: @lottefolke interviewede mig (Instagramopslag)

 

Reflekterende artikel

Opgave 5:
Sprog og karakterfremstilling
5a. Pia Quist: SKAM – fra en sproglig vinkel
5b. Ludvig Holberg: Uddrag af Erasmus Montanus
5c. Per Højholt: Gittes monolog om frihed (medieklip)
5d. Yahya Hassan: Uddrag af Ghettoguide

Om de tre opgavegenrer

Artiklen som genre

De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.

En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.

I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst, eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde.

Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal, Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.

Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.

Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.

Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.

Reflekterende artikel
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet og anvende som eksempler.

Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med. Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit emne sammen med læseren.
Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje, give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger, filosofiske skrifter. 

Vejledning

Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder fem opgaver med tilhørende tekster.

Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.

Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.

Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.