Vejledning

Opgavesættet indeholder to delprøver.

Delprøve 1 består af en caseopgave, som skal besvares.

Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.

Ved bedømmelsen tæller besvarelsen af delprøve 1 (casen) 40%, mens besvarelsen af de to valgte spørgsmål i delprøve 2 hver tæller 30%.

Delprøve 1

Case

Sarah er 17 år, vejer 65 kg, har et lodret tyngdepunktsløft på 41 cm, og en maksimal iltoptagelseshastighed på 3,2 L/min. Hun har spillet håndbold, siden hun var 8 år, hvor hun med det samme var en af de bedste og kom på 1. holdet, da holdene blev opdelt i niveauer.
Her spiller hun back, og har altid været glad for det. Holdet vinder næsten altid, og hvis de taber bliver deres træner, eller de andre på holdet altid megasure og skælder vildt meget ud. Efter hver kamp får de karakterer for deres præstationer, og gennemgang af deres fejl og mangler. Her har træneren på Sarahs hold flere gange sagt, at hun ikke hopper højt nok i sine hopskud.
Til træning arbejder de altid taktisk og med en målsætning om at vinde deres kampe, hvilket de jo heldigvis også oftest gør. Sarah synes, at hun og holdet rykker sig og lærer en masse. Hun ser kun sine holdkammerater til kamp og træning. Næste sommer skal de til en stor turnering i Spanien, fordi de netop har vundet så mange kampe, og det glæder Sarah sig til.
Sidste sommer startede Sarah i gymnasiet, hvor hun er blevet rigtig gode veninder med Julie, der også spiller håndbold, men i en anden klub. Julie virker altid glad og griner, når hun fortæller om sine kampe, og Sarah har bemærket, at Julie aldrig taler om, om de har vundet eller tabt, men mere om, hvor sjovt de har det, og hvad der foregår udenfor banen. F.eks. mødes de tit og sover sammen op til en kamp, spiser sammen eller laver noget, der slet ikke har med håndbold at gøre.

	1. Redegør for Sarahs fysiologiske profil.
	2. Lav med udgangspunkt i figur 1 en bevægelsesanalyse af benarbejdet fra billede 3 til 4.
	3. Kom med ét forslag til, hvordan Sarah kan forbedre sin hoppehøjde i sit hopskud.
	4. Giv nogle mulige forklaringer på, hvorfor de to hold fungerer forskelligt.

1

2

3

4

5

6

7

Figur 1

Kilde:
https://www.tactileview.com/design.asp?Action=&Actie=NaderBekeken&ProdcatID=776168&ProdID=2935&ScreenHeight=&ScreenWidth=&ProductieTaal=0409&InZoomFactor=4

Delprøve 2

Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.

Opgave A

	1.	Redegør for opbygningen af en muskel.
	2.	Redegør for muskeladaptioner ved styrketræning. Du skal inddrage figur 2 og figur 3.
	3.	Ifølge sundhed.dk, så begynder man ved 25-års alderen at tabe sin muskelmasse. Muskelstyrken mindskes i gennemsnit med 30% fra 20-års alderen og frem til 80-års alderen. I takt med, at man taber muskelmasse, bliver kroppen svagere. Efter 65-års alderen kan det begynde at få konsekvenser for evnen til at klare sig selv. Hvis man har udtalt tab af muskelmasse, kan selv enkle opgaver som at klæde sig på, gå i bad og gå uden gangredskab blive vanskelige at udføre. Ved stigende alder reduceres muskelmassen, musklernes sammensætning ændres, og musklernes evne til at trække sig sammen mindskes. Forklar, hvordan og hvorfor denne udvikling kan modvirkes via træning.

Figur 2. Neural og muskulær tilpasning til styrketræning

Figuren viser, hvorledes muskelstyrke udvikler sig over tid, og endvidere hvordan denne muskeludvikling består af hhv. neurale faktorer og muskelstrukturelle faktorer.
Kilde: DIF, 2006

Figur 3. Muskelfibersammensætning (venstre) og tid for en 20 og 30-meter sprint (højre) før (gul) og efter (rød) en 8-ugers styrketræningsperiode.

Kilde: Træningsfysiologi, Jens Bangsbo, 2008 Frydenlund

Opgave B

	1.	Forklar, hvordan foreningsidrætten kan have en integrerende effekt. Du kan f.eks. komme ind på nogle af følgende muligheder: forholdet mellem stat, marked og civilsamfund, integrationsteorier og anerkendelsesteorier. Du skal inddrage tekst 1 og tekst 2.
	2.	Begrund den lavere idrætsdeltagelse for piger fra familier med ikke vestlig baggrund, og kom evt. med et begrundet forslag til at øge idrætsdeltagelsen for denne gruppe. Du skal inddrage tekst 3.

Tekst 1

DGI. Foreningslivet er en vigtig nøgle til det danske samfund (uddrag)

At spille fodbold i en klub, gå til svømning eller deltage i foreningslivet på anden vis er lige så vigtigt for integrationen som at få indvandrere i uddannelsesforløb eller job. Job giver grundlag for selvforsørgelse, uddannelse giver kvalifikationer, og deltagelse i foreningslivet giver relationer og aktivt medborgerskab.

Job, uddannelse og foreningsliv er således tre vigtige nøgler til det danske samfund, som har en stor betydning hver for sig, og som gensidigt understøtter hinanden.

DGI har i lang tid arbejdet med målsætningen om, at indvandreres deltagelse i foreningslivet skal være lige så høj som etniske danskeres deltagelse. En undersøgelse fra DGI har vist, at andelen af medlemmer med anden etnisk baggrund er steget fra 3,6 procent i 2010 til 8,2 i 2014. Målet er at nå op på 11,6 procent, som er andelen af befolkningen med anden etnisk baggrund.

Undersøgelsen er baseret på et skøn, for foreningerne må ikke registrere deres medlemmer på etnicitet, men den giver en god indikation.

Der er mange gode eksempler på, at idrætsforeningerne er klar til at gøre en forskel. I Mariagerfjord Kommune har Hobro Svømmeklub oprettet to hold til flygtninge. Målet er at give børnene basale svømmefærdigheder, og som kommunens største idrætsforening føler klubben også et medansvar for at integrere flygtninge i foreningslivet. På sigt skal børnene så spredes ud på de almindelige svømmehold i håb om at få skabt gode relationer med de andre børn.

Kilde: Altinget 20.10.2015. Forfatter Ida Routhe

Tekst 2

Der skal mere end en omgang gadefodbold til at løse integrationsproblemerne (uddrag)

I mediebilledet i dag hersker der en udbredt opfattelse af fortidens integrationsinitiativer som forfejlede, og et billede af Danmark som et land fyldt med såkaldte parallelsamfund. Idrætten har gennem en årrække bidraget med mange integrationsinitiativer ofte uden den store succes for hverken deltagerne eller samfundet. Vi mener, en af årsagerne til, at integrationsinitiativerne er mislykkedes, kan tilskrives kortsigtede, løsrevne projekter og tilbud om uforpligtende fællesskaber i udsatte boligområder.
Her tænker vi især på de ofte flotte, iscenesatte streetorienterede tilbud såsom gadefodbold, parkour eller andre uforpligtende idrætstilbud skabt med høj frihedsgrad for den enkelte deltager for øje. Netop frihedsgraden og den uforpligtende struktur opfattes normalt som et positivt aspekt i det moderne menneskes liv. Men når det handler om integration og sammenhængskraft i vores samfund, er den høje frihedsgrad og løse struktur en akilleshæl, hvis vi vil skabe et engageret og stærkt samfund.

Set fra vores stol handler god integration og social inklusion i idrætsøjemed om at have en langsigtet og vedholdende strategi. Den skal udvikles gennem lokalt, dedikeret arbejde og involvere de eksisterende foreninger, som allerede er forankret i samfundet og lokalmiljøet. Foreninger som kendetegnes ved at være drevet af frivillige bestyrelser, frivillige lokalbeboere og ildsjæle, som ønsker at udvikle deres lokalområder.

Ny international forskning peger på, at et lokalt foreningsliv kan hjælpe unge ind i fællesskaber, der modvirker marginalisering, kriminalitet og radikalisering. Det lokale foreningsliv kan blive det reelle tilbud, som med positive erfaringer fremstår som mere værd end bandelivet. Desuden har nylige undersøgelser fra DBU og DIF også peget på fodbolden som den største og mest oversete integrationssucces – når tilbuddet vel at mærke struktureres meningsfuldt for deltagerne. Det, som for os at se udgør det ’usynlige’ foreningslivs potentiale er, at det kan medvirke til at skabe værdifulde fællesskaber, som både er forpligtende og betydningsfulde for den enkelte, men også for lokalområdet. Det er netop denne kobling mellem det unge menneske og lokalområdet, der gør foreningslivet til en unik og stærk drivkraft for det sociale arbejde Hvis kortsigtede og uforpligtende fællesskaber bliver den foretrukne samfundsinvestering, overser vi behovet for fastholdelse, og vi mister den langsigtede samfundsnytte og – værdi.

For det skaber i sig selv ikke betydelig social sammenhængskraft at spille fodbold med børn og unge en eller to gange om ugen. Det er alt det udenfor fodboldbanen, der gør en forskel: Den engagerede frivillige dommer og træner, det positive fællesskab, det lokale engagement og netværket til andre mennesker – det er alt dét, der bidrager positivt til, at man bliver en aktiv del af det danske samfund.

Kilde: Idrætshistorie.dk 2021, Knud Ryom

Tekst 3

Idræt er for alle piger – hjælp resten ind i fællesskabet (uddrag)

Rapporten viser også forskelle, når det kommer til etnisk baggrund: 28 procent af børn og unge med indvandrerbaggrund går ikke til sport i fritiden, mod 20 procent, når det gælder børn med etnisk danske rødder.
Andre undersøgelser har tidligere vist, at det især er en udfordring at få pigerne med. Lige nu står over halvdelen af alle etniske minoritetspiger uden for foreningslivet.
Blandt piger, hvor begge forældre er født uden for Europa, er det kun 43 procent, der dyrker idræt i deres fritid. Til sammenligning er det næsten dobbelt op – hele 84 procent – af alle piger, der jævnligt går til sport, hvis begge forældre er født i Danmark.
Vi skal have resten af pigerne med. Reelt set har vi som samfund ikke råd til at lade være.
Fordi vi ved, hvordan et aktivt fritidsliv kan have en forebyggende effekt i forhold til udfordringer i opvæksten. Og fordi vi ved, at der er en markant social skævhed i børns deltagelse i sport og motion, ikke mindst når det gælder pigerne.
Det fremgår bl.a. af en større rapport fra Idrættens Analyse Institut, der i 2016 kortlagde danskernes motionsvaner. Ifølge undersøgelsen er der en tydelig tendens til, at forældrenes baggrund spiller ind på, om familiens børn er del af et fysisk aktivt fritidsliv.

Kilde: DIF.dk, 29.12.2019

Opgave C

	1.	Redegør for, hvordan danskerne dyrker idræt, og giv herunder en forklaring på udviklingen af deltagelse i de forskellige organisationsformer. Du skal inddrage figur 4.
	2.	Med udgangspunkt i figur 5 skal du give en samfundsfaglig begrundelse for forskellige motiver for at være aktiv.
	3.	Diskuter, hvordan danskernes fysiske aktivitet kan øges.

Figur 4

Den selvorganiserede og private idræt fortsætter fremgangen (pct.)

	Total	Køn		Alder								2007	2011	2016
	Total	Mænd	Kvinder	16-19 år	20-29 år	30-39 år	40-49 år	50-59 år	60-69 år	70-79 år	80+ år	2007	2011	2016
Forening	33	36	30	46	34	30	33	30	32	39	24	41	41	39
Privat	31	27	34	48	46	35	32	29	21	22	12	18	20	25
Arbejde/ uddannelse	10	11	9	38	17	11	9	7	4	1	1	7	5	6
Aftenskole	2	1	3	5	2	1	1	2	3	4	3	5	3	2
På egen hånd	86	86	87	90	90	91	88	88	86	80	67	61	58	62
Andet træningsfælleskab	7	9	5	12	10	10	8	6	4	2	3	-	-	-
Anden sammenhæng	8	6	9	8	4	4	3	4	9	17	23	-	-	-

Tabellen viser danskernes organisering i sport og motion fordelt på køn, alder og årstal (2020: n = 6.917).

Kilde: Danskernes aktivitetsvalg og organisering i 2020, Idrættens analyseinstitut(IDAN) 2021

Figur 5

Forskelle i de vigtigste elementer for deltagelse i mellem organisationsformer

Kilde: Maja Pilgaard og Steffen Rask: Danskernes motions- og sportsvaner. Idrættens analyseinstitut 2016.