Vejledning

Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder 5 opgaver med tilhørende tekster.

Teksterne til de enkelte opgaver
Du finder frem til teksten eller teksterne til de enkelte opgaver ved at klikke på linket.

Du skal besvare én af opgaverne
Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.

Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.

Om de tre opgavegenrer

Artiklen som genre
De tre opgavegenrer, du kan vælge at skrive, ligger inden for den overordnede skrivegenre: artikel. En artikel er en faktatekst, som ville kunne offentliggøres og læses af en interesseret læser.
Du er afsenderen. Den modtager, du skal have i tankerne, når du skriver, er en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur. Din modtager er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter samt i den danske litteraturhistorie. Din modtager kender derfor også danskfaglige begreber som eksempelvis fortællesynsvinkel, flashforward og metafor. Det betyder, at du ikke behøver at definere disse begreber, når du bruger dem.

En artikel er opbygget med en indledning, en midte og en afslutning. Indledningen er fokuseret, og den åbner for centrale aspekter af emnet og din vinkel. Din artikel skal være skrevet i en sammenhængende form (dvs. ikke i punktform). Den skal have en fokuseret overskrift (til eksamen er det den titel, som hører til opgaven) og kan eventuelt rumme underoverskrifter.

I din artikel bruger du viden og tekster. Du skal præsentere de tekster, du inddrager, for din læser, det vil sige i din tekst oplyse om forfatter, titel og gerne årstal, når du nævner teksten første gang. Det betyder til prøven, at også de tekster, som er til opgaverne, skal præsenteres for din modtager. Du kan ikke forvente, at din læser kender dem eller sidder med hæftet fra den skriftlige prøve.
Du skal samtidig altid henvise til det materiale, du inddrager i din artikel. Du kan henvise på flere måder, men brug samme måde gennem hele artiklen. Du kan bruge fodnoter, henvise i parentes i din tekst, eller som du ellers har lært det. Det vigtigste er, at du er konsekvent gennem hele artiklen og henviser på den samme måde.

Analyserende artikel
Når du skriver en analyserende artikel, skal du undersøge en tekst ved at nærlæse den med henblik på analyse, fortolkning og vurdering. Teksten kan være mundtlig, skriftlig eller multimodal, Din opgave er at formidle din tekstforståelse klart for en læser, der ikke kender teksten, og forklare din læser, hvad der står i teksten, og hvordan teksten – også dét, der gemmer sig mellem linjerne – skal forstås. Det er vigtigt, at du i din analyse både går helt tæt på teksten og citerer centrale passager og hæver dig over dine tekstnedslag vha. relevante analysebegreber. Når du slår ned på noget i teksten, skal du huske at forklare og udlægge det for din læser. Du skal også, hvis opgaven kræver det, gennem en perspektivering vise, hvordan teksten kan læses og forstås i en bredere sammenhæng, det kan fx være en litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.

Kendetegnende for den gode analyserende artikel er det, at den viser blik for tekstens hvad, hvordan og hvorfor og formidler analysen, fortolkningen og vurderingen klart, vinklet og sammenhængende. Tænk på, at din artikel skal føre læseren frem til en samlet forståelse og perspektivering af teksten.
Typiske skrivehandlinger: Forklare, beskrive, dokumentere, udlægge, analysere, fortolke, vurdere, perspektivere.
Delvist beslægtede genrer: Anmeldelser, værklæsninger i tekster om forfatterskaber eller filmgenrer, forfatter- eller værkbiografier, foredrag om litteratur, kunst eller film, podcast/radio/tv om kultur, retoriske analyser af taler, litterære forskningsartikler.

Debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter.
Til den debatterende artikel knytter der sig altid et tekstmateriale – det kan både være mundtligt, skriftligt og multimodalt. Du skal undervejs i din debatterende artikel inddrage og forholde dig til tekstmaterialet ved at forklare din læser hvilke synspunkter og argumenter, der er centrale. Det er meningen, at du skal inddrage det, der er væsentligt for din egen undersøgelse eventuelt med konkrete citater eller eksempler fra teksten. Du skal samtidig inddrage andre synspunkter og eksempler, som kan understøtte din argumentation og derved overbevise din læser. De andre synspunkter kan være fra en anden tekst, men det kan også være synspunkter, som du selv formulerer. Dine eksempler kan du hente fra aktuelle sager, egne oplevelser med relevans for emnet, eller noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign.

Kendetegnende for den gode debatterende artikel er, at den undersøger det danskfaglige emne, formulerer præcise synspunkter ved hjælp af relevante eksempler og belæg og formår at overbevise sin læser.
Typiske skrivehandlinger: Argumentere, eksemplificere, redegøre, karakterisere, diskutere.
Delvist beslægtede genrer: Aviskronikker, debatindlæg, klummer, diskussioner på sociale medier, tv/radio-debatter, politiske taler, avisledere, blogindlæg.

Reflekterende artikel
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet og anvende som eksempler.

Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med. Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit emne sammen med læseren.
Typiske skrivehandlinger: Undersøge, overveje, give konkrete eksempler, reflektere, metareflektere, filosofere.
Delvist beslægtede genrer: Essays, new journalism, blogs, litterære dagbøger, filosofiske skrifter.

Indholdsfortegnelse

Du skal besvare én af opgaverne 1 - 5. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Analyserende artikler

1. Livskrise
1. Jørgen Leth: I Walk

2. Fiktive fremstillinger af relationer i opbrud
2. Tove Ditlevsen: En morgen i et villakvarter

3. Breve
3a. Kim Malthe-Bruuns brev til Hanne
3b. Herman Bangs brev til Peter Nansen
3c. Asta Nielsens brev til Sophus Claussen
3d. Svend Otto Nielsens brev til sin mor
3e. Rikke Lagersted-Olsen: Fra håndskrevne breve til Facebook

Debatterende artikel

4. Kunstneres deltagelse i samfundsdebatten
4a. Jane Sandberg: Hvorfor deltager kunstnere ikke mere i debatten?
4b. Bent Blüdnikow: Blander kunstnere sig nok i samfundsdebatten?

Reflekterende artikel

5. Naturdigte
5a. Erik Skyum-Nielsen: Nu er det tid til naturdigte
5b. B.S. Ingemann: I sne står urt og busk i skjul
5c. Benny Andersen: Kærligheden
5d. Julie Sten-Knudsen: Spor efter fugle

Opgave 1

Livskrise

Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan en livskrise kan fremstilles i dokumentarfilm. I din artikel skal du analysere og fortolke uddraget af I Walk (tekst 1

).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

At analysere og fortolke de virkemidler, Jørgen Leth anvender i fremstillingen af sin nuværende situation og af jordskælvet i Haiti i 2010.
At vurdere, hvilken intention Jørgen Leth har haft med filmen, og hvilken relevans den kan have for modtageren. Du kan perspektivere til en eller flere andre fremstillinger af livskriser.
At formidle din forståelse af filmen klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

1. Jørgen Leth: I Walk

Dokumentarfilmen I Walk (2020) er en personlig dokumentar om at håndtere alderdommen. Filmens instruktør overlevede et jordskælv i Haiti i 2010. Filmens varighed er 79 minutter.
Jørgen Leth (f. 1937), filminstruktør, digter og cykelkommentator.

I Walk

Opgave 2

Fiktive fremstillinger af relationer i opbrud

Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fiktion, der fremstiller relationer i opbrud.
I din analyse skal du analysere og fortolke En morgen i et villakvarter (tekst 2) og på baggrund heraf perspektivere til et eller flere andre eksempler på fiktion, der fremstiller relationer i opbrud.

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

At analysere og fortolke novellen, herunder dens synsvinkelforhold og brug af dialog.
At perspektivere tekstens fremstilling af en relation i opbrud til et eller flere andre litterære eksempler.
At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Tekst 2

Der hører én tekst til opgaven.

Opgave 3

Breve

Analyserende artikel
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger brevskrivning som genre.
I din artikel skal du på baggrund af en sproglig analyse fortolke Kim Malthe-Bruuns brev til Hanne (tekst 3a) og sammenligne det med mindst ét af brevene Herman Bangs brev til Peter Nansen (tekst 3b), Asta Nielsens brev til Sophus Claussen (tekst 3c) og Svend Otto Nielsens brev til sin mor (tekst 3d).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

At undersøge, hvordan den situation, brevet er skrevet i, herunder forholdet mellem afsender og modtager, kommer til udtryk i det anvendte sprog.
At sammenligne Kim Malthe-Bruuns brev med mindst et af de øvrige breve, idet du også forholder dig til brevet som genre. Du kan i den forbindelse inddrage uddraget af Fra håndskrevne breve til Facebook (tekst 3e).
At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Tekst 3a, 3b, 3c, 3d og 3e

Der hører fem tekster til opgaven.

Opgave 4

Kunstneres deltagelse i samfundsdebatten

Debatterende artikel
Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger, i hvor høj grad kunstnere bør deltage i samfundsdebatten.
I din artikel skal du diskutere og debattere emnet ved bl.a. at inddrage Hvorfor deltager kunstnere ikke mere i debatten? (tekst 4a) og mindst ét af de tre indlæg i Blander kunstnere sig nok i samfundsdebatten? (tekst 4b).

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

At diskutere og debattere, i hvor høj grad kunstnere bør deltage i samfundsdebatten, idet du bl.a. inddrager hovedsynspunkter og argumenter fra Hvorfor deltager kunstnere ikke mere i debatten? (tekst 4a) og mindst ét af de tre indlæg i Blander kunstnere sig nok i samfundsdebatten? (tekst 4b).
At underbygge dine synspunkter ved at inddrage konkrete eksempler på kunstnere, der enten direkte eller gennem deres kunst har deltaget i samfundsdebatten.
At præsentere emnet gennem en fokuseret indledning og diskussion og forsøge at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation med en afslutning, der markerer dit synspunkt.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Tekst 4a og 4b

Der hører to tekster til opgaven.

Opgave 5

Naturdigte

Reflekterende artikel
Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger, hvorfor mange digte bruger naturen som motiv.
I din artikel skal du inddrage Nu er det tid til naturdigte (tekst 5a) samt gå i dybden med et eller flere af digtene I sne står urt og busk i skjul (tekst 5b), Kærligheden (tekst 5c) og Spor efter fugle (tekst 5d).

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

At reflektere over, hvorfor mange digte bruger naturen som motiv. Du kan i dine refleksioner fx komme ind på billedsprog, forskellige natursyn og forholdet mellem natur og kultur. Du skal inddrage et eller flere udsagn fra Nu er det tid til naturdigte (tekst 5a).
At inddrage en eller flere af teksterne I sne står urt og busk i skjul (tekst 5b), Kærligheden (tekst 5c) og Spor efter fugle (tekst 5d) som eksempler på, hvordan naturen indgår i digte. Du må gerne inddrage et eller flere andre eksempler.
At skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Tekst 5a, 5b, 5c og 5d

Der hører fire tekster til opgaven.

Oplysninger til brug for Copydan

Jørgen Leth: I Walk.
Danish Documentary Production.
2020.
Bringes i henhold til aftale mellem Undervisningsministeriet og Copydan.

Tove Ditlevsen: En morgen i et villakvarter.
Paraplyen.
Gyldendal, 1952.

Kim Malthe-Bruun: Brev til Hanne.
i: KIM – Kim Malthe-Bruuns dagbog og breve 1941-45 (1945).
Kristeligt Dagblads forlag, 2015.

Herman Bang: Brev til Peter Nansen (1883).
Bangsbreve.dk.

Asta Nielsen: Brev til Sophus Claussen (1917).
i: Iben Engelhardt Andersen (red.): Breve fra…
Informations Forlag, 2017.

Svend Otto Nielsen: Brev til sin mor (1945).
https://www.tv2lorry.dk/tv2dk/lars-mikkelsen-laeser-henrettets-brev-til-mor-jeg-begyndte-tude.

Rikke Lagersted-Olsen: Fra håndskrevne breve til Facebook. Om brevgenren fra 1700-tallet til i dag.
Bakkehusmuseet.dk (2014).

Jane Sandberg: Hvorfor deltager kunstnere ikke mere i debatten?
Politiken den 29. juli 2021.

Bent Blüdnikow: Blander kunstnere sig nok i samfundsdebatten?
Berlingske den 1. december 2017.

Erik Skyum-Nielsen: Nu er det tid til naturdigte.
Information den 5. juni 2020.

B.S. Ingemann: I sne står urt og busk i skjul.
i: Huldre-Gaverne eller Ole Navnløses Levnedts-Eventyr fortalt af ham selv.
1831.

Benny Andersen: Kærligheden.
Den indre bowlerhat.
Borgens forlag, 1964.

Julie Sten-Knudsen: Spor efter fugle.
Spor efter fugle.
Gyldendal, 2017.