Idræt A
Kl. 09.00-14.00
Vejledning
Opgavesættet indeholder to delprøver.
Delprøve 1 består af en caseopgave, som skal besvares.
Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.
Ved bedømmelsen tæller besvarelsen af delprøve 1 (casen) 40%, mens besvarelsen af de to valgte spørgsmål i delprøve 2 hver tæller 30%.
Delprøve 1
Case
Som ung spillede Morten fodbold og nød særligt 3. halvleg med holdkammeraterne med masser af øl og cigaretter. Tiden gik. Fodbolden blev byttet ud med børn, karriere som bankmand og øllene fra 3.halvleg bliver i stedet drukket i sofaen alene, mens fodbolden kun bliver set på skærmen. Han savner sine kammerater fra ungdommen. Morten har hørt, at den lokale idrætsforening har startet et motionsfodboldhold op, der træner to gange om ugen. Det overvejer han at starte på. Han har også på det seneste fået lidt ondt hist og pist, særligt i ryggen, og hans kone har flere gange sagt, at nu skulle han tabe sig. Det gider han ikke høre på, men fordi han også stadig ryger, og er begyndt at hoste en del, har han ladet sig overtale til at tage til lægen til en sundhedsundersøgelse.
Morten er 47 år, gift, vejer 111 kg, 178 cm høj, hvilepuls på 70, blodtryk på 160/110 og en maksimal iltoptagelseshastighed på 3500 ml O2/min.
- Redegør for Mortens fysiologiske profil.
- Hvilke sundhedsmæssige risici er der forbundet med Mortens fysiologiske profil?
- Forklar nogle korte og langvarige gevinster og eventuelle risikofaktorer for Morten ved at begynde at dyrke motion.
- Morten er lige nu motiveret for at komme i form. Forklar hvad skal der til for, at han bevarer motivationen.
Delprøve 2
Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.
Opgave A
1. | Redegør for hvordan en muskel aktiveres. Inddrag bilag 1. |
|
2. | Forklar begrebet forspænding fysiologisk. Inddrag bilag 2-3. |
|
3. | Giv en uddybende forklaring på de fysiologiske faktorer, der har betydning for en lavere hoppehøjde ved kortvarigt arbejde. Inddrag bilag 4. |
Bilag 1
Kilde: Yubio, idræt c+b, 2019, Skadhede og Meinicke m.fl.
Bilag 2
Kilde: Idræt b -Idrætsteori, 2009, Systime Franch et.al
Bilag 3
Kilde: Styrketræning, 2006, 2,udg.2.oplag, Bojsen-Møller, Jens et.al
Bilag 4
Kilde: Yubio, idræt c+b, 2019, Skadhede og Meinicke m.fl.
Opgave B
1. | Forklar idrættens organisering i Danmark. Inddrag bilag 5. |
|
2. | Analyser tendenserne i danskernes idrætsdeltagelse og giv en mulig sociologisk forklaring på dette. Tag udgangspunkt i bilag 6-9. |
|
3. | Diskuter hvordan de danske idrætsorganisationer og foreninger imødekommer disse tendenser. |
Bilag 5
Kilde: Sport and welfare policies in Denmark. I: Heinemann, Klaus (red.). Sport and Welfare Policies. Six European Case Studies. Series Club of Cologne, Vol. 3. Hofmann Verlag. s. 31-86, Ibsen, Bjarne & Ottesen, Laila (2004)
Bilag 6
Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask
Bilag 7
Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask
Bilag 8
Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask
Bilag 9
Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask
Opgave C
1. | Beskriv tankerne bag mændenes deltagelse i de antikke og moderne Olympiske Lege. Inddrag bl.a. bilag 10 og anden viden. |
|
2. | Analyser forskelle i mænds og kvinders idrætsdeltagelse og kom med en forklaring på dette. Inddrag bilag 11-13. |
|
3. | Diskuter synspunkter for og imod ligestilling i sport/idræt på bredde- såvel som eliteniveau. Inddrag bilag 14-15. |
Bilag 10
En god holdning og en pæn figur
FRIT REDIGERET EFTER EN ARTIKEL AF JANE BENARROCH, WEEKENDAVISEN, 6. DECEMBER 2018
370 kvindelige atleter har frem til i dag deltaget ved de Olympiske Lege for Danmark. En vej, der fra den spæde begyndelse i slutningen af 1800-tallet var belagt med skepsis over for »det andet køns« evne og ret til at være en del af et sportsfællesskab, som i udgangspunktet var tiltænkt mænd.
For mens det i dag naturligvis er en selvfølge, at kvinder konkurrerer på lige fod med mænd i stort set parallelle konkurrencer, blev kvinders deltagelse i både OL og konkurrenceidræt igennem årtier problematiseret. Skulle kvinder overhovedet beflitte sig med konkurrencesport? Kunne de klare det? Hvilke sportsgrene var i så fald passende at sætte på kvindernes olympiske program? Og publikum – hvad kunne de tåle at se?
Pierre de Coubertin opfattede atletikken som den ypperste af de olympiske discipliner, for her kunne mænd kæmpe mod mænd. Men også cykling, fægtning, gymnastik og svømning blev anset for at være »moralske« idrætter og fik derfor plads på OL-programmet fra begyndelsen. Derimod rangerede man holdsportsgrene, der blev betragtet som mindre fine, i den olympiske periferi. De kunne med Coubertins ord »være ærefuldt tilknyttede, men i anden række«, og de måtte således ikke gennemføres på det olympiske stadion, der var reserveret til »den indviede, lutrede atlet« af hankøn.
Da det første OL i 1894 blev afholdt, var danske kvinder imidlertid begyndt at ro kajak, cykle, svømme og løbe på skøjter. Det fik den danske fysiolog og gynækolog Frantz Howitz til i 1892 at udgive Bidrag til en Sundhedslære for Kvinder, hvori han argumenterede for, at unge kvinder var ansvarlige for at holde sig sunde for det endnu ufødte afkoms skyld. Han var overbevist om, at »en for stor Anstrengelse af hjernen og nervesystemet kan have uheldig indflydelse på udviklingen af de indvendige organer«. Howitz pegede konkret på, at man skulle være varsom med at dyrke »svømning, ridning, bicyclen, skøjteløb, der alle indeholder visse gynækologiske Farer, når de drives på uheldig måde«. Derimod accepterede han gymnastik uden for menstruationsperioderne, idet de sikrede en »god holdning og pæn figur«.
På trods af Coubertins og andres modvilje fik de første 20 kvinder lov til at deltage i golf- og tenniskonkurrencerne ved OL i år 1900. Kravet var »tækkelige klæder«, så normerne for kvindelighed ikke blev kompromitteret mere end højst nødvendigt. I 1908 blev det første hold kvindelige danske gymnaster sendt af sted til OL – men kun for at give opvisning. Den første kvinde, der deltog i OL for Danmark, var tennisspilleren Sofie Castenschiold i 1912, hvor hun endda vandt en sølvmedalje. I en redegørelse om kampen hedder det om frøken Castenschiold, at hun »besidder en kolossal energi og bliver aldrig træt, uanset hvor meget hun må løbe, viste hun stor færdighed i at nå selv de sværeste bolde«.
Flere sportsgrene kom på det kvindelige program i løbet af de første år med OL. Således kom bueskydning på i 1904 og skøjteløb i 1908. Man skulle dog helt frem til 1928, før den olympiske kongedisciplin atletik blev åbnet for kvinder med konkurrencer i højdespring, diskoskast, 400- og 800-meter-løb samt fire gange 100-meter-stafet. Otte år før havde en gruppe franske kvinder henvendt sig til IOC og krævet sportsgrenene udbudt for kvinder. En henvendelse, der fik Coubertin til at foreslå udelukkelse af alle kvindediscipliner ved OL. Hans forslag blev dog forkastet, men atletik forblev lukket land for kvinder frem til 1928 – blandt andet ud fra biologiske argumenter.
De dukkede op igen, da disciplinerne endelig kom på programmet. Her opstod diskussioner om, hvad kvinder egentlig kunne tåle af fysisk udfoldelse. Kvindernes 800-meter-løb blev nemlig i flere tilfælde afsluttet med, at løberne nærmest faldt ind over målstregen. Fra amerikansk side blev der i 1928 rettet henvendelse til IOC med opfordring til »ikke at gentage det farlige eksperiment«. Der blev henvist til en videnskabelig artikel, som konkluderede, at aktiviteterne kunne skade moderskabet. På den baggrund blev 800-meter-løbet taget af det olympiske program og først genindført i 1960.
Bilag 11: Mænds deltagelse i sport og motion falder jævnt med stigende alder, mens kvindernes deltagelse ligger lavest i 30-års-alderen.
Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask
Bilag 12: Andel af unge, der dyrker sport eller motion, opdelt på uddannelsestype og særskilt for drenge og piger (pct.) (n=538)
Kilde: PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE, Udarbejdet af Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel, 2015
Bilag 13: De yngre piger opfattelse af forskellige faktorers vigtighed for idrætsdeltagelsen
Kilde: PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE, Udarbejdet af Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel, 2015
Bilag 14
Kvinder i cykelverdenen vil have lige vilkår og ligeløn, men ikke ligestilling i etaper og distancer
Frit tilpasset og redigeret efter Lisa Seidelin, Politiken, 7. jan 2020
Hvis man ønsker danske kvinder til de største løb, må man sikre lige arbejdsvilkår til kvinder, siger landsholdsryttere. I 2020 sættes der en milepæl i cykelverdenen med den første minimumsløn til kvindelige landevejsryttere.
Når kvindelige cykelryttere sætter sig i sadlen og træder pedalerne i gang på banen og de danske landeveje, er det under andre vilkår end hos mændene.
»Der er stor forskel i alt i vores setup som kvindelige professionelle cykelryttere. Vi får langt lavere løn. I teams, hvor man har både et herre- og et kvindeteam, har nogle kvindeteams dårligere udstyr, mindre tøj at vælge imellem, og kvinderne har som regel bare en bil med ude på løbene, hvor herrerne altid har en bus«, siger Pernille Mathiesen, der til daglig kører for det tyske World Tour-team Sunweb.
Pernille Mathiesen har senest vundet EM-guld i enkeltstart og linjeløb for U23-kvinder ved EM i landevejscykling i 2017.
»Det er aldrig rart at føle sig mindre værd end en herrecykelrytter. Jeg går lige så meget op i det, som de gør, og jeg bruger lige så mange timer på landevejen. De er fysisk stærkere – det piller jeg ikke ved – men jeg går også ind til det med liv og sjæl. Jeg lever, sover og spiser som en atlet. «, siger hun.
Minimumsløn til kvinderne
Men alligevel sker der fremskridt, hvis man kigger på kvindernes landshold. For 5 år siden fik landevejslandsholdet deres første landsholdstræner, og i følge DCU er der afsat flere ressourcer til kvinderne end mændene målt per landsholdsrytter på landevejen. I forhold til udstyr er der ingen forskel på landsholdene, i følge Pernille Mathiesen.
»Det har gjort en forskel, at vi har fået en landstræner, men det er vores hold, der har klaret resten og ført os så langt som til OL næste år«, siger Pernille Mathiesen.
I 2020 bliver der taget endnu et skridt for kvinder på World Tour hold. Det er nemlig blevet vedtaget af Den Internationale Cykelunion, at kvinder på World Tour-hold i år skal have en minimumsløn, ligesom mændene har haft de sidste 20 år.
»Minimumslønningerne er kommet, fordi vi presser på, og der er flere, der råber op om det«, siger Cecilie Uttrup Ludwig.
Cecilie Uttrup Ludwig kørte selv gratis for 3 år siden. Imens svingede hun mælk og frosne ærter over båndet i et supermarked for at tjene nok penge til at kunne være professionel cykelrytter, hvor hendes mandlige kollegaer med minimumsløn kunne fokusere 100 procent på landevejene.
Men der er stadig mange i cykelverdenen, der ikke forstår al den snak om forskelsbehandling, ifølge Cecilie Uttrup Ludwig. »Det er lidt sørgeligt, synes jeg. Cykling er en meget traditionel sportsgren, så mentaliteten er meget konservativ, og nogle gange kunne man godt trænge til et nyt pust«, siger hun. »Men når vi diskuterer minimumslønninger, bliver vi nødt til at tænke på, at der er fem-seks gange så mange seere til herrernes løb på tv, og så ville de konservative sige, at der ikke skal tilfalde så meget til kvinderne. Det er klart, at eksponeringen er en stor del af, hvor pengene kommer fra. Jeg tror i virkeligheden, at det at skabe hype omkring kvindecykling er virkelig vigtigt«.
Et af de tilbagevendende problemer er, at kvindecykling ikke rammer fladerne så ofte. Ifølge Pernille Mathiesen ville store organisationer bag løb som Tour de France kunne gøre meget ved det. »De viser altid de sidste fem timer for herrerne. De kunne starte et sted og vise den sidste halve time for kvinderne «, siger hun.
»Vi skal fandeme ud i stuerne!«, siger Cecilie Uttrup Ludwig med et begejstret tonefald.
Bilag 15
Landsholdskomité-formand Preben Elkjær er ikke enig med Pernille Harder, der kræver ligeløn på landsholdene.
Det er forkert at sammenligne mænd og kvinder, når det kommer til lønninger i dansk fodbold.
Det mener Preben Elkjær, der er formand for Dansk Boldspil-Unions (DBU) Landsholdskomité, som fredag mødtes for første gang. Mødet fandt sted på dagen, hvor kvindelandsholdets anfører, Pernille Harder, i et interview med TV2 Sport sagde, at kvinderne fortjener det samme i løn som herrerne, når de repræsenterer de danske landshold.
Men det er Elkjær ikke enig i.
“Det er ikke så meget et spørgsmål om at se på, hvad kvinderne får i forhold til mændene. Det er mere et spørgsmål om, hvad kvinderne får, i forhold til dem de skal konkurrere imod.” “Det andet giver ikke så meget mening. Det er dem, vi konkurrerer imod, vi skal måles op imod.”
“Jeg synes, det er en forkert sammenligning. Sikkert ikke fra hendes synsvinkel, men fra komitéens synsvinkel vil vi nok fokusere mere på, hvem de konkurrerer imod, og hvad de er oppe imod. Det skal vi kunne matche,” siger han.
Generelt vil Landsholdskomitéen have et stort fokus på kvindefodbold og både blande sig i debatten om lønninger og i høj grad også se på udviklingen, siger Elkjær.
”Vi er meget interesseret i kvindelandsholdet og ser et kæmpe potentiale inden for kvindefodbolden, så det er helt sikkert et område, vi vil kigge meget på. Der er ingen tvivl om, at det er et område, der vil vokse helt vildt i fremtiden. Det gør det jo allerede rundt om i Europa, og jo længere vi venter, jo længere kommer vi bagud.”
Han tror også, at et større fokus kan føre til en bedre økonomi for kvinderne.
“Det har jo noget med penge at gøre. Det er logisk. Og alle pengene bliver i dag tjent via herrelandsholdet stort set. Så jeg synes, det giver meget mere mening at give kvindelandsholdet alle de redskaber, det har brug for for at vinde kampe, komme til slutrunder og udvikle de unge kvindelige spillere.”
“For ellers bliver det et slagsmål mellem mænd og kvinder, og det tror jeg ikke, det skal være, for kvindefodbold er relativt nyt, herrefodbold har været der i mange år,” siger han.
Kilde: TV2 sporten, 20. sep. 2019. Frit efter Ritzau.