Idræt A

Torsdag den 3. juni 2021
Kl. 09.00-14.00

Vejledning


Opgavesættet indeholder to delprøver.

Delprøve 1 består af en caseopgave, som skal besvares.

Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.


Ved bedømmelsen tæller besvarelsen af delprøve 1 (casen) 40%, mens besvarelsen af de to valgte spørgsmål i delprøve 2 hver tæller 30%.



Delprøve 1


Case

Som ung spillede Morten fodbold og nød særligt 3. halvleg med holdkammeraterne med masser af øl og cigaretter. Tiden gik. Fodbolden blev byttet ud med børn, karriere som bankmand og øllene fra 3.halvleg bliver i stedet drukket i sofaen alene, mens fodbolden kun bliver set på skærmen. Han savner sine kammerater fra ungdommen. Morten har hørt, at den lokale idrætsforening har startet et motionsfodboldhold op, der træner to gange om ugen. Det overvejer han at starte på. Han har også på det seneste fået lidt ondt hist og pist, særligt i ryggen, og hans kone har flere gange sagt, at nu skulle han tabe sig. Det gider han ikke høre på, men fordi han også stadig ryger, og er begyndt at hoste en del, har han ladet sig overtale til at tage til lægen til en sundhedsundersøgelse.
Morten er 47 år, gift, vejer 111 kg, 178 cm høj, hvilepuls på 70, blodtryk på 160/110 og en maksimal iltoptagelseshastighed på 3500 ml O2/min.

  1. Redegør for Mortens fysiologiske profil.

  2. Hvilke sundhedsmæssige risici er der forbundet med Mortens fysiologiske profil?

  3. Forklar nogle korte og langvarige gevinster og eventuelle risikofaktorer for Morten ved at begynde at dyrke motion.

  4. Morten er lige nu motiveret for at komme i form. Forklar hvad skal der til for, at han bevarer motivationen.




Delprøve 2


Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.



Opgave A


  1. Redegør for hvordan en muskel aktiveres. Inddrag bilag 1.

  2. Forklar begrebet forspænding fysiologisk. Inddrag bilag 2-3.

  3. Giv en uddybende forklaring på de fysiologiske faktorer, der har betydning for en lavere hoppehøjde ved kortvarigt arbejde. Inddrag bilag 4.


Bilag 1
1 Myosinhovedet spalter ATP, tilføres energi og reorganiseres adp P 2 Myosinhovedet bindes til aktin og laver tværbro p adp adp 3 Myosinhovedet laver nikkebevægelse atp 4 Når myosinhovedet binder ATP, løsnes det fra aktin igen atp

Kilde: Yubio, idræt c+b, 2019, Skadhede og Meinicke m.fl.


Bilag 2

Længde-spændingsforhold 60 80 110 170 Relative spænding 3 2 1 Relativ længde 60 80 100 120 140 160 %

Kilde: Idræt b -Idrætsteori, 2009, Systime Franch et.al


Bilag 3

III - I = II Spændingsudvikling (kraft) 5 4 3 2 1 III Muskelkraft I passiv elastisk spænding II aktiv kraftudvikling Relativ muskellængde 60 80 100 120 140 160 %

Kilde: Styrketræning, 2006, 2,udg.2.oplag, Bojsen-Møller, Jens et.al


Bilag 4

Na+ K+ Strøm Muskelcelle Frisk Kortvarig eksplosivt arbejde Træt

Kilde: Yubio, idræt c+b, 2019, Skadhede og Meinicke m.fl.



Opgave B


  1. Forklar idrættens organisering i Danmark. Inddrag bilag 5.

  2. Analyser tendenserne i danskernes idrætsdeltagelse og giv en mulig sociologisk forklaring på dette. Tag udgangspunkt i bilag 6-9.

  3. Diskuter hvordan de danske idrætsorganisationer og foreninger imødekommer disse tendenser.


Bilag 5

Staten ikke profit Profit Den offentlige sektor Skoler børnehaver SFO’er kommuner Formel Uformel offentlig privat Rideklubber Danseskoler Den kommercielle sektor Fitness institutter Den frivillige sektor Frivillige idrætsforeninger Uorganiseret idræt den uformelle sektor Markedet Det civile Samfund

Kilde: Sport and welfare policies in Denmark. I: Heinemann, Klaus (red.). Sport and Welfare Policies. Six European Case Studies. Series Club of Cologne, Vol. 3. Hofmann Verlag. s. 31-86, Ibsen, Bjarne & Ottesen, Laila (2004)


Bilag 6

70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Forening 41 41 37 privat/kommerciel 18 20 25 Firma 7 5 6 Selvorganiseret 61 58 62 aftenskole 5 3 2 Andet 13 11 6 2007 2011 2016

Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask


Bilag 7

0 5 10 15 20 25 30 35 Styrketræning 30 24 19 Løb 29 31 25 Vandreture 25 23 32t Svømning 15 12 15 Spinning 11 11 10 Yoga 9 6 6 Cykling (landevej) 8 8 12 Gymnastik 8 12 18t Skiløb/snowboard 8 Fodbold 7 9 10 Aerobic 7 12 17 Badminton 6 6 10 Mountainbike 6 4 Andre former for fitness 5 Golf 4 5 6 Dans 4 5 7 2016 2011 2007 Figuren viser andelen af alle voksne, der dyrker de mest populærer aktiviteter. Fordelt på undersøgelsesår (n=3.914). ’skiløb/snowboard’ og ’andre former for fitness’ var ikke en svarmulighed i 2011 eller 2007, mens ’mountainbike’ ikke var en mulighed i 2007.

Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask


Bilag 8

Total Køn Alder Kvinder Mænd 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Forening 39 36 41 53 37 35 35 35 41 44 Privat 25 27 22 27 32 28 27 23 17 19 Firmaidræt 6 5 7 3 6 8 10 7 3 2 Selvorganiseret 62 62 62 64 69 63 63 64 59 53 Aftenskole 2 4 1 1 1 >1 2 2 5 5 Anden sammenhæng 6 7 6 17 5 5 5 6 6 8 Tabellen viser andelen af alle voksne, der organiserer aktiviteter i seks forskellige regier. Total og fordelt på køn og alder i 2016 (n=3.914)

Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask


Bilag 9

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % At jeg kan dyrke aktiviteten, når det passer mig 25 55 70 At det ligger tæt på, hvor jeg bor/går på uddannelse/arbejde 29 38 29 At jeg får trænet min krop 51 64 59 At det er billigt 16 18 16 At jeg får samvær med andre 51 17 13 At jeg kan dyrke aktiviteten med personer på samme niveau som mig 31 12 10 At aktiviteten er nem at dyrke/egner sig til ’nybegyndere’ 10 12 10 At jeg kan dyrke de(n) aktivitet(er), jeg brænder for 34 23 18 At jeg oplever forbedring i mine præstationer 26 24 23 At faciliteten/omgivelserne er velholdte/flotte 27 33 16 At træneren/instruktøren er dygtig/engageret 28 27 5 At jeg kan dyrke aktiviteten udendørs/ idet fri 21 11 46 At jeg kan konkurrere 20 5 4 Forening Privat Selvorg Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ’Hvad er vigtigst for dig, når du dyrker sport/motion?’ Fordelt på organisationsformer.

Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask



Opgave C


  1. Beskriv tankerne bag mændenes deltagelse i de antikke og moderne Olympiske Lege. Inddrag bl.a. bilag 10 og anden viden.

  2. Analyser forskelle i mænds og kvinders idrætsdeltagelse og kom med en forklaring på dette. Inddrag bilag 11-13.

  3. Diskuter synspunkter for og imod ligestilling i sport/idræt på bredde- såvel som eliteniveau. Inddrag bilag 14-15.


Bilag 10

En god holdning og en pæn figur


FRIT REDIGERET EFTER EN ARTIKEL AF JANE BENARROCH, WEEKENDAVISEN, 6. DECEMBER 2018

370 kvindelige atleter har frem til i dag deltaget ved de Olympiske Lege for Danmark. En vej, der fra den spæde begyndelse i slutningen af 1800-tallet var belagt med skepsis over for »det andet køns« evne og ret til at være en del af et sportsfællesskab, som i udgangspunktet var tiltænkt mænd.

For mens det i dag naturligvis er en selvfølge, at kvinder konkurrerer på lige fod med mænd i stort set parallelle konkurrencer, blev kvinders deltagelse i både OL og konkurrenceidræt igennem årtier problematiseret. Skulle kvinder overhovedet beflitte sig med konkurrencesport? Kunne de klare det? Hvilke sportsgrene var i så fald passende at sætte på kvindernes olympiske program? Og publikum – hvad kunne de tåle at se?

Pierre de Coubertin opfattede atletikken som den ypperste af de olympiske discipliner, for her kunne mænd kæmpe mod mænd. Men også cykling, fægtning, gymnastik og svømning blev anset for at være »moralske« idrætter og fik derfor plads på OL-programmet fra begyndelsen. Derimod rangerede man holdsportsgrene, der blev betragtet som mindre fine, i den olympiske periferi. De kunne med Coubertins ord »være ærefuldt tilknyttede, men i anden række«, og de måtte således ikke gennemføres på det olympiske stadion, der var reserveret til »den indviede, lutrede atlet« af hankøn.

Da det første OL i 1894 blev afholdt, var danske kvinder imidlertid begyndt at ro kajak, cykle, svømme og løbe på skøjter. Det fik den danske fysiolog og gynækolog Frantz Howitz til i 1892 at udgive Bidrag til en Sundhedslære for Kvinder, hvori han argumenterede for, at unge kvinder var ansvarlige for at holde sig sunde for det endnu ufødte afkoms skyld. Han var overbevist om, at »en for stor Anstrengelse af hjernen og nervesystemet kan have uheldig indflydelse på udviklingen af de indvendige organer«. Howitz pegede konkret på, at man skulle være varsom med at dyrke »svømning, ridning, bicyclen, skøjteløb, der alle indeholder visse gynækologiske Farer, når de drives på uheldig måde«. Derimod accepterede han gymnastik uden for menstruationsperioderne, idet de sikrede en »god holdning og pæn figur«.

På trods af Coubertins og andres modvilje fik de første 20 kvinder lov til at deltage i golf- og tenniskonkurrencerne ved OL i år 1900. Kravet var »tækkelige klæder«, så normerne for kvindelighed ikke blev kompromitteret mere end højst nødvendigt. I 1908 blev det første hold kvindelige danske gymnaster sendt af sted til OL – men kun for at give opvisning. Den første kvinde, der deltog i OL for Danmark, var tennisspilleren Sofie Castenschiold i 1912, hvor hun endda vandt en sølvmedalje. I en redegørelse om kampen hedder det om frøken Castenschiold, at hun »besidder en kolossal energi og bliver aldrig træt, uanset hvor meget hun må løbe, viste hun stor færdighed i at nå selv de sværeste bolde«.

Flere sportsgrene kom på det kvindelige program i løbet af de første år med OL. Således kom bueskydning på i 1904 og skøjteløb i 1908. Man skulle dog helt frem til 1928, før den olympiske kongedisciplin atletik blev åbnet for kvinder med konkurrencer i højdespring, diskoskast, 400- og 800-meter-løb samt fire gange 100-meter-stafet. Otte år før havde en gruppe franske kvinder henvendt sig til IOC og krævet sportsgrenene udbudt for kvinder. En henvendelse, der fik Coubertin til at foreslå udelukkelse af alle kvindediscipliner ved OL. Hans forslag blev dog forkastet, men atletik forblev lukket land for kvinder frem til 1928 – blandt andet ud fra biologiske argumenter.

De dukkede op igen, da disciplinerne endelig kom på programmet. Her opstod diskussioner om, hvad kvinder egentlig kunne tåle af fysisk udfoldelse. Kvindernes 800-meter-løb blev nemlig i flere tilfælde afsluttet med, at løberne nærmest faldt ind over målstregen. Fra amerikansk side blev der i 1928 rettet henvendelse til IOC med opfordring til »ikke at gentage det farlige eksperiment«. Der blev henvist til en videnskabelig artikel, som konkluderede, at aktiviteterne kunne skade moderskabet. På den baggrund blev 800-meter-løbet taget af det olympiske program og først genindført i 1960.


Bilag 11: Mænds deltagelse i sport og motion falder jævnt med stigende alder, mens kvindernes deltagelse ligger lavest i 30-års-alderen.

60 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 86 85 87 85 78 75 63 59 65 56 62 52 63 63 60 73 58 66 56 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ Kvinder Mænd Figuren viser andelen i forskellige aldersgrupper, som svarer ’ja’ på spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’ fordelt på køn. (n børn=3.221, n voksne = 3.914)

Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut 2016, Maja Pilgaard, Steffen Rask


Bilag 12: Andel af unge, der dyrker sport eller motion, opdelt på uddannelsestype og særskilt for drenge og piger (pct.) (n=538)

100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 86 50 82 59 51 61 74 50 69 64 82 79 Drenge Piger 8., 9. ell. 10. klassetrin Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort udd. Mellemlang udd. Lang uddannelse

Kilde: PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE, Udarbejdet af Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel, 2015


Bilag 13: De yngre piger opfattelse af forskellige faktorers vigtighed for idrætsdeltagelsen

0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % At have det sjovt 10-12 år 97 13-15 år 86 At være sammen med venner 10-12 år 13-15 år 84 71 At blive bedre til min sport/motion 10-12 år 13-15 år 76 74 At mine trænere er dygtige 10-12 år 13-15 år 68 68 At holde mig i form 10-12 år 13-15 år 57 68 At jeg kan deltage i kampe/ turneringer 10-12 år 13-15 år 40 38 At vinde 10-12 år 13-15 år 19 29 Meget vigtigt lidt vigtigt slet ikke vigtigt ved ikke Fordelingen blandt idrætsaktive piger på spørgsmålene om, hvor vigtige de nævnte faktorer er for deres egen idrætsdeltagelse. Baseret på spørgsmålet:’ Hvor vigtigt er følgende, når du går til sport/motion i din fritid?’. Fordelt på aldersgrupper. (n=1.019)

Kilde: PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE, Udarbejdet af Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel, 2015


Bilag 14

Kvinder i cykelverdenen vil have lige vilkår og ligeløn, men ikke ligestilling i etaper og distancer


Frit tilpasset og redigeret efter Lisa Seidelin, Politiken, 7. jan 2020

Hvis man ønsker danske kvinder til de største løb, må man sikre lige arbejdsvilkår til kvinder, siger landsholdsryttere. I 2020 sættes der en milepæl i cykelverdenen med den første minimumsløn til kvindelige landevejsryttere.

Når kvindelige cykelryttere sætter sig i sadlen og træder pedalerne i gang på banen og de danske landeveje, er det under andre vilkår end hos mændene.
»Der er stor forskel i alt i vores setup som kvindelige professionelle cykelryttere. Vi får langt lavere løn. I teams, hvor man har både et herre- og et kvindeteam, har nogle kvindeteams dårligere udstyr, mindre tøj at vælge imellem, og kvinderne har som regel bare en bil med ude på løbene, hvor herrerne altid har en bus«, siger Pernille Mathiesen, der til daglig kører for det tyske World Tour-team Sunweb.

Pernille Mathiesen har senest vundet EM-guld i enkeltstart og linjeløb for U23-kvinder ved EM i landevejscykling i 2017.
»Det er aldrig rart at føle sig mindre værd end en herrecykelrytter. Jeg går lige så meget op i det, som de gør, og jeg bruger lige så mange timer på landevejen. De er fysisk stærkere – det piller jeg ikke ved – men jeg går også ind til det med liv og sjæl. Jeg lever, sover og spiser som en atlet. «, siger hun.

Minimumsløn til kvinderne
Men alligevel sker der fremskridt, hvis man kigger på kvindernes landshold. For 5 år siden fik landevejslandsholdet deres første landsholdstræner, og i følge DCU er der afsat flere ressourcer til kvinderne end mændene målt per landsholdsrytter på landevejen. I forhold til udstyr er der ingen forskel på landsholdene, i følge Pernille Mathiesen.

»Det har gjort en forskel, at vi har fået en landstræner, men det er vores hold, der har klaret resten og ført os så langt som til OL næste år«, siger Pernille Mathiesen.
I 2020 bliver der taget endnu et skridt for kvinder på World Tour hold. Det er nemlig blevet vedtaget af Den Internationale Cykelunion, at kvinder på World Tour-hold i år skal have en minimumsløn, ligesom mændene har haft de sidste 20 år.
»Minimumslønningerne er kommet, fordi vi presser på, og der er flere, der råber op om det«, siger Cecilie Uttrup Ludwig.

Cecilie Uttrup Ludwig kørte selv gratis for 3 år siden. Imens svingede hun mælk og frosne ærter over båndet i et supermarked for at tjene nok penge til at kunne være professionel cykelrytter, hvor hendes mandlige kollegaer med minimumsløn kunne fokusere 100 procent på landevejene.
Men der er stadig mange i cykelverdenen, der ikke forstår al den snak om forskelsbehandling, ifølge Cecilie Uttrup Ludwig. »Det er lidt sørgeligt, synes jeg. Cykling er en meget traditionel sportsgren, så mentaliteten er meget konservativ, og nogle gange kunne man godt trænge til et nyt pust«, siger hun. »Men når vi diskuterer minimumslønninger, bliver vi nødt til at tænke på, at der er fem-seks gange så mange seere til herrernes løb på tv, og så ville de konservative sige, at der ikke skal tilfalde så meget til kvinderne. Det er klart, at eksponeringen er en stor del af, hvor pengene kommer fra. Jeg tror i virkeligheden, at det at skabe hype omkring kvindecykling er virkelig vigtigt«.

Et af de tilbagevendende problemer er, at kvindecykling ikke rammer fladerne så ofte. Ifølge Pernille Mathiesen ville store organisationer bag løb som Tour de France kunne gøre meget ved det. »De viser altid de sidste fem timer for herrerne. De kunne starte et sted og vise den sidste halve time for kvinderne «, siger hun.
»Vi skal fandeme ud i stuerne!«, siger Cecilie Uttrup Ludwig med et begejstret tonefald.


Bilag 15

Landsholdskomité-formand Preben Elkjær er ikke enig med Pernille Harder, der kræver ligeløn på landsholdene.

Det er forkert at sammenligne mænd og kvinder, når det kommer til lønninger i dansk fodbold.

Det mener Preben Elkjær, der er formand for Dansk Boldspil-Unions (DBU) Landsholdskomité, som fredag mødtes for første gang. Mødet fandt sted på dagen, hvor kvindelandsholdets anfører, Pernille Harder, i et interview med TV2 Sport sagde, at kvinderne fortjener det samme i løn som herrerne, når de repræsenterer de danske landshold.

Men det er Elkjær ikke enig i.

“Det er ikke så meget et spørgsmål om at se på, hvad kvinderne får i forhold til mændene. Det er mere et spørgsmål om, hvad kvinderne får, i forhold til dem de skal konkurrere imod.” “Det andet giver ikke så meget mening. Det er dem, vi konkurrerer imod, vi skal måles op imod.”

“Jeg synes, det er en forkert sammenligning. Sikkert ikke fra hendes synsvinkel, men fra komitéens synsvinkel vil vi nok fokusere mere på, hvem de konkurrerer imod, og hvad de er oppe imod. Det skal vi kunne matche,” siger han.

Generelt vil Landsholdskomitéen have et stort fokus på kvindefodbold og både blande sig i debatten om lønninger og i høj grad også se på udviklingen, siger Elkjær.

”Vi er meget interesseret i kvindelandsholdet og ser et kæmpe potentiale inden for kvindefodbolden, så det er helt sikkert et område, vi vil kigge meget på. Der er ingen tvivl om, at det er et område, der vil vokse helt vildt i fremtiden. Det gør det jo allerede rundt om i Europa, og jo længere vi venter, jo længere kommer vi bagud.”

Han tror også, at et større fokus kan føre til en bedre økonomi for kvinderne.

“Det har jo noget med penge at gøre. Det er logisk. Og alle pengene bliver i dag tjent via herrelandsholdet stort set. Så jeg synes, det giver meget mere mening at give kvindelandsholdet alle de redskaber, det har brug for for at vinde kampe, komme til slutrunder og udvikle de unge kvindelige spillere.”

“For ellers bliver det et slagsmål mellem mænd og kvinder, og det tror jeg ikke, det skal være, for kvindefodbold er relativt nyt, herrefodbold har været der i mange år,” siger han.

Kilde: TV2 sporten, 20. sep. 2019. Frit efter Ritzau.