Onsdag den 3. juni 2020
Kl. 09.00-14.00

Vejledning

Opgavesættet indeholder to delprøver.

Delprøve 1 består af en caseopgave, som skal besvares.

Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.

Ved bedømmelsen tæller besvarelsen af delprøve 1 (casen) 40%, mens besvarelsen af de to valgte spørgsmål i delprøve 2 hver tæller 30%.

Delprøve 1

Case

Mads spiller volleyball på højt plan, og er stort talent, der som 18 årig i år er rykket op fra ungdomsrækkerne til seniorholdet, hvor han også spiller på førsteholdet. Mads’ største styrke har altid været, at han har været god til at angribe, og i ungdomsrækkerne var han den, man regnede med til at afgøre kampene, for med sine 197 cm og et tyngdepunktsløft på 76 cm var hans smash svære at dække op for. Som senior har han ikke fået helt samme rolle, og han oplevet flere gange at blive blokeret i sin smash. Det tænker han en del over, når der er kamp, og det har gjort det svært for ham at smashe. Mads kan godt lide følelsen af at være den gode på holdet, ligegyldigt hvilket niveau han spiller på, så han overvejer meget, hvad han skal gøre. Han vejer 101 kg, har en fedtprocent på 16, en maksimal iltoptagelseshastighed på 4700 ml O2/min, en hvilepuls på 58 og et blodtryk på 120/70. På den ene side overvejer han at gå på slankekur eller måske begynde at træne mere og tabe sig, men han styrketræner allerede 2 gange om ugen, hvor han tager 120kg i bænkpres og 200kg i dødløft, og derudover spiller han volley fire gange om ugen. Hans anden overvejelse går på at begynde at spille på mixholdet i den lokale gymnastikforening, hvor han har et par venner fra efterskolen, der spiller.

1. Redegør for Mads fysiologiske profil.
   
   
2. Lav med udgangspunkt i figur 1 en bevægelsesanalyse af benarbejdet fra billede 3 til 4. Forklar herunder begrebet forspænding.
   
   
3. Forklar, hvad Mads kan arbejde med mentalt i forhold til sin smash og kom med et forslag til, hvordan han kan arbejde med sin spændingsregulering.
   
   
4. Forklar nogle væsentlige forskelle på DIF og DGI. Diskuter forskellige løsningsforslag i forhold til Mads’ fremtidige idrætsdeltagelse.

Figur 1. Tilløbet til et smash i volleyball

Delprøve 2

Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.

Opgave A

	1.	Udvælg og redegør for væsentlige centrale og perifere adaptioner ved aerob træning.
	2.	Analyser og diskuter træningsintensitetens (belastning / tid) betydning for de fysiologiske adaptationer ved aerob træning for at forbedre evnen til længevarende arbejde som fx et maratonløb. Tag udgangspunkt i figur 2,3,4 og 5.

Figur 2: Omtrentlige tider for en fysiologisk tilpasning, der forekommer ved aerob og anaerob træning. Kilde: Aerob Præstationsevne, DIF, 2007



Figur 3: Oversigt over anarobe og aerobe træningsformer. Kilde Aerob og anarob træning, DIF, 2013



Figur 4: Diagram over forsøgspersoners træningstid inden for forskellige pulsintervaller i % af maksimal puls. Kilde T. P. Gunnarsson and J. Bangsbo, 2012 The 10-20-30 training concept improves performance and health profile in moderately trained runners.



Pulsen blev malt hos 10 personer under intervaltræning ved 10-20-30(sek)-metoden og hos 8 andre personer, der løb med konstant hastighed. Figuren viser den gennemsnitslige tid, som forsøgspersonerne arbejdede i ved forskellige pulsintervaller under en enkelt træning. Pulsintervallerne er angivet i % af maks. puls.

Figur 5: Pulsmåling efter et 7 ugers 10-20-30 træningsforløb. . Kilde T. P. Gunnarsson and J. Bangsbo, 2013, 10-20-30-metoden, Samvirke.



Puls umiddelbart efter et 1-km-testløb med konstant hastighed for to løbere, der har træner efter 10-20-30-metoden.

Opgave B

	1.	Giv to til tre eksempler på dopingformer, og forklar i hvilke sportsgrene de udvalgte dopingformer kan give en fysiologisk fordel.
	2.	Redegør for hvilke begrundelser forskellige befolkningsgrupper har for at tage doping. Du kan tage udgangspunkt i figur 6.
	3.	Diskuter, med udgangspunkt i tekst 1 og tekst 2 om doping burde legaliseres.

Figur 6. De fire typer af dopingmisbrugere og deres karakteristika. Nogle typer har høj risiko, mens andre har lav. Tilsvarende søger nogen høj effekt, mens andre kun får lav effekt af misbruget.

Kilde Yubio, idræt C+B, 2019. Skadhede og Meinicke m.fl.


Tekst 1

Dansk ekspert: Legaliser doping (uddrag)

Af Nikolaj Hebsgaard, Cykelmagasinet.dk
21. januar 2014

Dansk ekspert i sportsetik mener at en legalisering af doping er vejen frem for cykelsporten, frem for anti-doping myndighedernes heksejagt på de der ulovligt benytter doping.

Legaliser doping, så præcis lyder udmeldingen fra filosof og bioetiker, Julian Savulescu, der er professor ved Oxford University. Savulescu er af den overbevisning, at anti-doping myndighederne i deres jagt på dopede atleter, skader sportens omdømme, mere end de gavner den.

For at komme problemet med doping til livs, vurderer Savulescu, at den bedste løsning er en legalisering af flere af de ulovlige præparater, en holdning som deles af kollegaen Thomas Søbirk Petersen, der er lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet.

- Jeg synes han har fat i den lange ende. Der er rigtig mange gode argumenter for at afkriminalisere mange af de forbudte medikamenter og stoffer, der er på WADAs forbudsliste, siger Søbirk Petersen til Cykelmagasinet.dk

Forbedret sikkerhed

Problemstillingen handler ikke så meget om at komme dopingen til livs, som det gør at højne rytternes sikkerhed. Set fra Søbirks synspunkt, vil en afkriminalisering og legalisering af doping på flere måder forbedre rytternes sikkerhed.

- Folk tager doping under alle omstændigheder, det tyder alt forskning på. Jeg mener at vi vil få færre dødsfald hvis vi legaliserede de her stoffer. På den måde vil vi få "hvide" stoffer, der bliver monitoreret af læger.

- Som det er nu, køber folk urene stoffer på internettet, de ved ikke hvordan det skal doseres, der er ingen læger til at monitorere og de kommer i kontakt med kriminelle miljøer. Så alle argumenter vi ser med afkriminalisering af alkohol og hash, ser vi også her.

Udligner forskellen

Thomas Søbirk taler derfor om et lægeligt overvåget forbrug af doping, frem for et misbrug i det skjulte, hvor det rent etisk handler om at beskytte atleterne. Foruden fordelen ved en lægelig overvågning, har brugen af visse præparater også en sundhedsfremmende fordel.

- Nogle medikamenter er gavnlige præstationsfremmende stoffer. Du restituerer hurtigere, du slider ikke på kroppen på samme måde, som hvis du piner den dag efter dag uden supplerende medicin.

Jeg tror som udgangspunkt på, at det er umuligt at udrydde doping. Drømmen om en ren sport er netop kun en drøm.

Ved at frigive stofferne, vil der samtidig blive skabt lige muligheder for at konkurrere. Med monitoreret doping, vil parametre som genetik, eller om man er født i et velstående land, ikke have indflydelse på rytternes muligheder og præstationer.

- Fra naturens side, er nogen atleter født med en naturlig høj blodværdig. Så det vil være med til at skabe en mere lige konkurrence, og udligne de økonomiske og fysiologiske forskelle ved at legalisere EPO.

Vigtige grænseværdier

Thomas Søbirk understreger dog, at en legalisering af doping skal ske med helt konkrete retningslinjer.

- Selvfølgelig skal du være over 18 år, og kunne træffe vigtige livsbeslutninger. Det skal man i forbindelse med bilkørsel, så selvfølgelig skal man også være det her. Det vi ønsker er, at atleterne får det så godt som muligt, og ikke de døde atleters klub.

- Derfor er det vigtigt, at hvis vi vælger at frigive de her ting, så skal det være med grænseværdier, som ikke må overskrides, så det ikke ødelægger helbredet. Vi accepterer alkohol og rygning, selvom der dør 7000 af rygerelateret lungekræft om året i Danmark. Alligevel har vi legaliseret det. Jeg ved ikke hvor mange der dør af doping, men indenfor de sidste 20 år kan de tælles på en hånd.

- Samtidig kan man godt advare imod at bruge de her stoffer, da de kan være skadelige, såfremt man ikke følger lægens anvisninger. Jeg synes heller ikke man skal reklamere for dem, ligesom man heller ikke burde reklamere for alkohol og tobak. Men vi kan med et enkelt pennestrøg, få alle fordelene ved at afkriminalisere doping, ligesom vi har afkriminaliseret alkohol, siger Thomas Søbirk Petersen afslutningsvis til Cykelmagasinet.



Tekst 2

Ny forskning: Mange flere dør af steroider end forventet (uddrag)
DR. AF STINE DELFS
22. NOV. 2018

Doping bliver ikke længere kun brugt af professionelle sportsfolk og bodybuildere. Ifølge Anti Doping Danmark er det ikke længere kun bodybuildere, der misbruger steroider.

Det er ikke ny viden, at motionsdoping og muskelopbyggende anabole steroider kan være farligt for helbredet. Det har eksperterne advaret om i årevis. Men ny forskning viser, at det er meget farligere, end man troede. Undersøgelsen viser, at der hos steroidemisbrugerne sker tre gange så mange dødsfald, tre gange så mange får hjerteproblemer, og fem gange så mange får blodpropper.

Steroidemisbrug er mere alvorligt, end vi troede

Resultatet af den større dødelighed blandt steroidemisbrugere er ifølge Michael Ask, som er direktør for Anti Doping Danmark, overraskende og alarmerende.
- Vi havde forventet en øget belastning på kroppen, men ikke på det niveau, som vi ser her, siger han. I Anti Doping Danmark har de været meget bevidste om forskellige kortvarige bivirkninger, som sættes i forbindelse med et misbrug af steroider som akneudslæt samt fertilitets- og rejsningsproblemer. Men de mere alvorlige og langvarige bivirkninger skal tages meget alvorligt, mener de. - Vi kan ikke sige med sikkerhed, om der er årsagssammenhæng i alle tilfælde med hensyn til de her dødsfald, men der er i hvert fald nogle alarmklokker, der ringer, og kraftige indikationer på at vi potentielt står over for et langt større problem, end vi har været klar over tidligere, siger Michael Ask.
Det er en bekymrende udvikling, og det skal vi være mere opmærksomme på, for ellers får vi et folkesundhedsproblem inden for meget få år, siger direktøren for Anti Doping Danmark.

Unge føler sig presset til at få "den perfekte krop"

Ifølge Michael Ask er der sket en udvikling i, hvem der bliver fristet til at prøve de muskelopbyggende stoffer. Tidligere var problemet temmelig begrænset til en bestemt subkultur i bodybuilder-miljøet. Men nu er der flere og flere unge mennesker - og især sårbare unge mennesker - som i stigende grad føler sig presset til at tage stofferne på grund af den store fiksering på at have den perfekte krop.
Anti Doping Danmark har et rigtig godt samarbejde med fitnessmiljøet, men de vil også gerne have mere at gøre med sundhedsmyndighederne for at kunne nå de unge andre steder end i fitnesscenteret. De mener, at der skal forebygges og handles på en meget mere effektiv måde end tidligere, som man gør med andre former for misbrug.
- Der er mange gode tiltag, når det kommer til andre misbrugsformer som for eksempel alkohol- og hashmisbrug. Vi mangler noget tilsvarende i forhold til misbrug af motionsdoping, siger Michael Ask.
Ifølge direktøren for Anti Doping Danmark findes der mange mørketal for registrerede steroidemisbrugere, fordi man skal indvillige i at blive testet for doping, og det er der mange misbrugere, der nægter. Derfor fik 140 personer karantæne fra fitnesscentre i Danmark i 2017 - enten fordi de blev testet positive for steroider, eller fordi de nægtede at lade sig teste.

Opgave C

	1.	Redegør kort for udvalgte kropsidealer i en historisk kontekst.
	2.	Giv en sociologisk forklaring på betydningen af sundhed og træning for identitetsdannelsen og dermed nutidens kropsideal. Inddrag figur 7 og tekst 3.
	3.	Diskuter hvorvidt og i hvor høj grad fitness og sport i et senmoderne samfund kan forstås ud fra religiøse perspektiver. Inddrag tekst 3.

Figur 7

Kilde: Når det er svært at være ung i DK: unges trivsel og mistrivsel i tal, Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osme, 2010, ISBN: 978-87-7430-211-7




Tekst 3

Fitness er den nye religion

Kilde: Videnskab.dk, d.12.11.2016


Ifølge svenske forskere opfylder samfundets fokusering på sundhed og træning alle kriterier for en religion.

I fællesskab med sine svenske forskerkollegaer har Britta Pelters sammenlignet samfundets og mediernes fokus på sundhed og træning med de ti egenskaber, der ifølge religionssociologen Harold Vanderpools karakteriserer en religion.

Vanderpools 10 religionskriterier

Ifølge religionssociologen Harold Vanderpool skal en religion opfylde 10 kriterier:

1. Hellighed

2. Et omfattende verdensbillede

3. Moralske værdier

4. En følelse af beskyttelse

5. Frelse eller befrielse

6. Symboler

7. Ritualer

8. Sindstemning og følelser

9. Overbevisning om en unik sandhed

10. Fællesskab

Kilde: The Religious Features of Scientific Medicine.

Britta Pelters er universitetslektor i sundhedspædagogik ved Högskolan i Halmstad.Hun mener, at nutidens fitness-fokus opfylder alle Harold Vanderpools ti egenskaber. Med dette fund håber hun på, at hun kan bidrage til mere kritisk tænkning omkring nye trends og et sundere syn på træning og sundhed.

Perfekt sundhedsbillede er et guddommeligt princip

Ifølge Vanderpool-definitionen skal en religion indebære noget helligt og meningsfyldt.

Som et eksempel fremhæver de svenske forskere Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition på sundhed: »en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære«.

»Denne definition beskriver det perfekte sundhedsbillede, og det kan ses som et guddommeligt princip. Gennem sundhed opnår vi kontrol over noget; det vil sige, det tror vi, at vi gør. På denne måde lever sundheden op til tryghedsbehovet på samme måde, som en guddommelig kraft kan gøre det,« forklarer Britta Pelters til Samspel, som er Högskolan i Halmstads forskningsformidlingsmagasin.

Forskeren mener, at dette guddommelige ideal også kan føre til skam og skuffelse, hvis man for eksempel bliver ramt af sygdom, selv om man har trænet ihærdigt og spist og sovet rigtigt.

Ritualer, templer og prædikanter

Fitness-bloggere og andre, som rundhåndet deler ud af råd og meninger ud om sundhed, kost og livsstil er fitness-religionens prædikanter, mener Britta Pelters.

»Måske har man ikke et ønske om at blive opfattet som 'sundheds-prædikant', men rollen kan let blive tildelt én,« fortæller Britta Pelters.

Hun mener, at den vestlige sundhedskulturs fokusering på gener og et langt sundt liv kan kategoriseres som et omfattende verdensbillede.

Det bliver betragtet som en moralsk pligt, at man holder sig i form.

Fitnesscenteret er vores tempel

Fitnessreligionens ritualer er ifølge Pelters særligt centrale i fitnesscenteret – eller 'templet'.

En træningssession kan bestå af mange ritualer, for eksempel at indtage specielle mad- og drikkevarer før og efter træning eller at følge et strengt træningsregime.

Det er også i templet, at fællesskabet og folks fælles værdier ligger.

Britta Pelters tror, at fitnessreligionen er særligt udbredt blandt middelklassen, fordi netop denne gruppe ønsker at fremstå som nyttige og succesfulde i samfundet.

»Men når sundheden også bliver et klassespørgsmål, indebærer det en risiko for dem, som ikke passer ind i den sunde skabelon. De bliver diskrimineret i et 'sundhedsreligionssamfund', og deres personlighed bliver bedømt ud fra deres vægt,« forklarer hun.

Skeptisk over for religionsbegrebet

Mari Kristin Sisjord, professor i idrætssociologi ved Norges Idrætshøjskole, stiller sig skeptisk over for at definere det store fokus på træning og fitness som en religion.

»Som jeg ser det, indebærer en religion også troen på et liv efter døden og kontakt med en højere magt. Det tror jeg ikke, at træning og kost helt kan erstatte. Når vi siger 'min krop er et tempel', begynder vi at nærme os religionsmetaforen, men jeg tror, at det handler mere om dyrkelsen af et uopnåeligt kropsideal og perfektion end om religion,« siger hun.

Selv om Mari Kristin Sisjord ikke er enig med de svenske forskere i brugen af religionsbegrebet, anerkender hun flere af de svenske forskeres argumenter.

Fokuseringen på sundhed er usund

Mari Kristin Sisjord tror også, at samfundets enorme fokus på sundhed og træning er ved at blive usund.

»Jeg er enig i, at der er et stort fokus på krop og træning. Det kan have alvorlige konsekvenser, som blandt andet spiseforstyrrelser. Det er vigtigt, at vi er kristiske over for den enorme informationsoverflod, vi møder. Mange såkaldte eksperter slipper afsted med at give råd gennem internettet og de sociale medier; råd, som hverken er rigtige eller gode,« siger hun.

Idrætssociologen mener, at publiceret forskning og officielle råd er de bedste kilder for personer, som ønsker information om sundhed og ernæring.

Hun tror, at overvægtige og andre, som ikke er 'sunde nok', kan føle sig stigmatiserede, men at det også kan være positivt for dem, at der er et øget fokus på sund livsstil i samfundet.

Hun er også enig i, at idealet om en sund og rask krop kan føre til skam og påtvunget selvdisciplin. Og det er ifølge Mari Kristin Sisjord faresignaler om, at man er for optaget af at være sund.

»At føle, at man skal træne, så det tager fokus fra andre vigtige ting i livet, er et tegn på, at sundheden er på vej til at blive usund. Det er bekymrende, hvis man udelukkende træner for nytteværdi – og ikke for egenværdi,« siger hun.