Idræt A
Ny ordning
Varighed: 5 timer
Vejledning
Opgavesættet indeholder to delprøver.
Delprøve 1 består af en caseopgave, som skal besvares.
Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.
Ved bedømmelsen tæller besvarelsen af delprøve 1 (casen) 40%, mens besvarelsen af de to valgte spørgsmål i delprøve 2 hver tæller 30%.
Delprøve 1
Case
Karen elsker sin sport, sin træning og følelsen af at være i form. Hun spiller basketball på højeste niveau og elsker at træne sammen med sine holdkammerater. Mange af holdkammeraterne har Karen spillet sammen med i mange år helt tilbage fra ungdomsrækkerne, og selvom de er meget ambitiøse med deres sport, er de også gode til at hygge sammen. Karen er en central spiller på holdet, og løber altid meget for de andre. Hun er 31 år, 183 cm høj, vejer 75 kg, har en hvilepuls på 47 s/min, et lodret tyngdepunktsløft på 56 cm, et blodtryk på 110/70 og en maksimal iltoptagelseshastighed på 4,6 L/min.
Under træningen i går var hun uheldig at lande lidt skævt, da hun blev skubbet til i en rebound-duel. Hun hørte et smæld og fik en øjeblikkelig smerte i knæet. Hun satte sig ud med is på og håbede på, at det ville være gået over i dag. Det er det ikke, snarere tværtimod og hun har bestilt tid ved lægen, da hun godt kan mærke, at det her kommer til at tage lang tid. Da hun tidligere har haft problemer med andre typer af skader, er hun begyndt at overveje, om hun skal droppe basketball og begynde i det lokale fitnesscenter i stedet for.
- Redegør for Karens fysiologiske profil.
- Redegør for knæets opbygning, og forklar hvilken knæskade, der kan være tale om.
- Giv en detaljeret forklaring på de fysiologiske ændringer, der må forventes centralt og perifert, når Karen nu får en længere periode med en høj grad af inaktivitet.
- Forklar idrættens forskellige former for organisering i samfundet, og diskuter hvilke betydninger det kan have for Karen at starte i fitnesscenteret, og om Karens valg kan siges at afspejle en tendens i samfundet.
Delprøve 2
Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.
Opgave A
1. | Redegør for de forskellige muskelfibertyper, forklar hvordan en muskelkontraktion foregår, og uddyb væsentlige ændringer, der sker i musklen ved styrketræning. |
|
2. | Redegør for energiomsætningen under et maksimalt styrkeløft. |
|
3. | Forklar superkompensationsprincippet, og kom herunder ind på konsekvenserne af henholdsvis for lang og for kort restitution. |
Fig. 1 Tværsnit gennem en muskel. Fra Yubio idræt c+b, 2019
Fig. 2 Muskelfiberen (efter Falkenberg m.fl.). Fra Idræt. Teori og træning, 2006
Fig. 3 Tværbrocyklussen (efter Falkenberg m.fl.). Fra Idræt. Teori og træning, 2006
Fig. 4 Energiomsætningshastigheden (ATP mmol/kg muskel/s) fordelt på ATP, CP og glycolyse under 6 sekunders og 30 sekunders sprint på cykel (efter Boobis). Fra Idræt. Teori og træning, 2006
Fig 5. Ændringer i musklernes indhold af ATP, CP og mælkesyre under 20 sekunders udmattende arbejde (efter Saltin). Fra Idræt. Teori og træning, 2006
Fig. 6 Superkompensationsprincippet. Fra Yubio idræt c+b, 2019
Opgave B
1. | Redegør for forskellige typer af teams, og hvordan teams kan udvikles. Diskuter ud fra tekst 1 Dårlig kemi og internt splid: Sådan var optakten til OL-guldet, hvilket type team, der her er tale om, og hvilken betydning sejre og nederlag har for teamets sammenhold og præstationsevne. |
|
2. | Forestil dig, at en af roerne i optakten til OL bliver skadet, og reserven sættes ind på holdet. Diskutér hvordan en ny mand i båden kan påvirke rollerne på holdet og holdets resultater. Vurder med udgangspunkt i figur 8 ligeledes, hvilke andre faktorer rundt om holdet, som kan påvirke sammenholdet. |
Tekst 1
Dårlig kemi og internt splid: Sådan var optakten til OL-guldet
Årets Sportsnavn 1998 og 2004: Guldfireren har været ved at kæntre flere gange, når de fire i båden har haft store egoer. Alligevel har de vundet de største sejre.
For et par uger siden mødtes en flok mænd til den årlige julefrokost. I sig selv ikke bemærkelsesværdigt. Alle var tidligere deltagere i guldfireren. Eller rettere: Det var ikke nok at have siddet i båden med fire pladser og måske vundet en VM-medalje eller to. For at komme ind i det lukkede selskab skulle man have vundet en medalje ved OL. Altså en lukket fest for de 12, der kunne klare de skrappe adgangskrav.
Så vidt vides udbrød der hverken skænderier eller slagsmål til festen. Heller ikke selv om fire af deltagerne for 12 år siden næsten ikke kunne døje synet af hinanden. Det var i 2004, og dengang vandt de fire roere guld ved OL i Athen.
Thomas Ebert var en af dem. Han vil ikke i detaljer ind på forskellene hos de fire roere. Thomas Ebert var om bord på et af dansk idræts flagskibe fra 1997 til 2008. Sæsonen 2004 husker han især. Fordi det lykkedes at vinde OL-guld. Og fordi besætningens medlemmer var forskellige. Som i forskellige.
De var fire superdygtige roere, der kunne byde ind, når de sad på vandet. Men inde på land kiggede de på hinanden: Hvad skal vi nu lave sammen? De fire, Eskild Ebbesen, Stephan Mølvig, Thor Kristensen og Thomas Ebert, var enige om én sag: De ville vinde OL-guld.
Træneren skar igennem
Derefter ophørte enigheden. Hvordan skulle de arbejde for at blive bedre? Træneren skar igennem. Bent Jensen, hed han, en af ophavsmændene til satsningen på letvægtsfireren, da den kom på det olympiske program i begyndelsen af 1990’erne.
Danmark havde haft gode traditioner i letvægtsroning, især i otteren, nu drejede det sig om fireren og jagten på succes internationalt. I 2004 holdt Bent Jensen sammen på en besætning, der ikke sad og spillede kort med hinanden tre gange om ugen efter træning. Det var – som Thomas Ebert udtrykker det – en uhomogen besætning.
Arbejdet på land fyldte langt mere, end det slid der blev lagt i det på vandet. Normalt tager roerne bare ud på søen og træner hårdt. Men de var udfordret af, at de var nødt til at tilbringe rigtig meget tid sammen.
I året op til OL i 2004 rejste guldfireren til stævner i hele verden, cirka 80 overnatninger på hotel i dobbeltværelser, fordi der ikke var råd til andet. De var sammen 24 timer i døgnet. Når træningen foregik hjemme på Bagsværd Sø, så de trods alt kun hinanden et par gange om dagen. Til træningen om morgenen og til træningen igen om aftenen. Ingen af dem havde arbejde, de havde taget fri for at ro, så i timerne mellem træningspassene var der rigeligt med tid til at fundere over, om det var det hele værd.
Skulle de give op?
Det stod på i et år op til OL. Så skal målet – OL-guldet – kunne motivere, og hver enkelt skal tro på, at det kan lade sig gøre. Ellers smider man håndklædet. Og det var de tæt på at gøre undervejs. Så gik de hjem hver især og tænkte: »Dette her er ikke en OL-deltagelse værd.«
For Thomas Ebert var det den hårdeste sæson i karrieren. Roholdets træner, Bent Jensen, fik samlet det hele op, mæglet, glattet ud, skåret igennem. Flere gange satte roerne sig ned sammen med træneren. De var nødt til at minde hinanden om, at de var der for at vinde OL-guld. Det var grunden til, at de sad der.
Olympiske guldfirer-roere har muligvis et ego, som fylder en anelse mere end så mange andres, tænker Thomas Ebert. Og hvis fire egoer ikke kan enes, bliver det svært. Det blev det. I sæsonerne forinden havde der været en større fælles forståelse af, hvad de ville. Også rent socialt havde stemningen været bedre. Markant bedre.
Offentligheden så aldrig den interne strid og kamp. Den havde kun øje for, at guldfireren rent faktisk vandt guld ved OL i 2004. Den bedrift tog Thomas Ebert som et skulderklap for det kolossale arbejde, de fire roere havde ydet på vandet – og ikke mindst på land.
Fig. 7. Sammenhængen mellem kohæsion og præstation. Fra B-for bedre idræt, 2009.
Opgave C
Idrætsvaner og kropsidealer:
1. | Undersøg ud fra figur 9, 10 og 11 hvilke begrundelser forskellige befolkningsgrupper har for at være fysisk aktive. Du skal inddrage din viden om P-værdi. |
|
2. | Analyser på baggrund af figur 9, 10, 11 og tekst 2 samt relevant teori, hvordan samfundsudviklingen har indflydelse på idrætsdeltagelse, kropskultur og idealer. |
|
3. | Diskuter, hvilke tiltag der er mest effektive til at ændre unges idrætsvaner |
Fig 9. Unges syn på idræt, bevægelse og sundhed i gymnasieskolen En kvantitativ undersøgelse af Rysensteen Gymnasium, Institut for Idræt Københavns Universitet 2011
Fig. 10 Kram undersøgelsen 2009, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Fig. 11 Overordnet deltagelse i sport og motion (pct.), Teenageres idrætsvaner. Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016. IDAN 2018
Det er værre end frygtet: De fleste elever dropper badet efter idræt
Politikken d.3.06.17 (uddrag)
Choktal får idrætslærere i gymnasier og folkeskoler til at gå sammen med DGI og DIF om at styrke badekulturen, så man kan få børn og unge til at droppe blufærdigheden og komme tilbage under bruseren.
»Jeg går som regel ikke i bad efter idræt«.
Det svarede 63,3 procent af gymnasieeleverne, da Gymnasieskolernes Idrætslærerforening spurgte godt 2.600 elever over hele landet i starten af året. Kun en af tre har altså været i bad, når de skal ned til time efter idræt, viser altså den undersøgelse, som Politiken i dag kan offentliggøre.
»Vores nye tal viser, at det er langt værre, end jeg troede. De unge går mindre og mindre i bad, når det skal foregå sammen med andre, og det er en samfundsudfordring, som vi skal være flere til at løfte«, siger Andreas Schiønning, formand for Gymnasieskolernes Idrætsforening og til dagligt lærer på Aarhus Katedralskole.
Han har nu har fået Dansk Skoleidræt, interesseorganisation for grundskolens idrætslærere, samt DGI og DIF med på et fælles fremstød for en sundere badekultur.
»Vi kan ikke gøre så meget i gymnasiet, hvis de unge allerede i folkeskolen eller i fodboldklubben har vænnet sig til, at det er i orden ikke at gå i bad sammen«.
Siger Andreas Schiønning, der ikke tror på, at man kommer langt med tvang. Man må i stedet skabe dialog og refleksion. For hvis man insisterer for hårdt, risikerer man, at eleverne bliver helt væk fra idræt.
»Det skal være okay, at vi ikke er perfekte. Vi skal have et naturligt forhold til kroppen, så man ikke er bange for andres blikke på krop. Det kan føre til kropsforskrækkede mennesker med spiseforstyrrelser og lavt selvværd. Til sidst ender vi med en aftale om, at vi prøver at holde fast i, at alle bader i en periode«.
Andreas Schiønning tror ikke på, at få alle under bruseren.
»Men kunne vi bare få 2/3 dele til at gå i bad ville det være fantastisk. Som det er nu, er det mest normale jo, at man ikke går i bad«.
Den er også gal i grundskolen.
Idrætslærerne indberettede sidste år til Dansk Skoleidræt, at 7 ud af 10 af dem har svært ved at få kostet eleverne fra 7.-9. klasse i bad. Formand for Dansk Skoleidræts faglige udvalg Preben Hansen siger, det er en meget beklagelig udvikling. Ikke kun af hygiejniske grunde, men mest fordi et fællesskab og en form for dannelse ryger.
»3. halvleg og snakken i omklædningen er vigtig. Og så bekymrer det mig som lærer og far til piger, at man flasher sig selv på sociale medier, men ikke kan holde ud at se sine jævnaldrende i bad«.
På hans skole, Rantzausminde Skole i Svendborg, går alle drenge i bad, men der er problemer med en del piger. Her ligger altid rene håndklæder klar til dem, der har glemt, og der er mobilforbud, så ingen risikerer at blive udstillet.
Preben Hansen siger, at skolebestyrelsen har pålagt lærerne, at bad er obligatorisk. Hvilket er langt mere radikalt end Undervisningsministeriet, der overlader det til skoleledelsen.