Idræt A
Ny ordning
Varighed: 5 timer
Vejledning
Opgavesættet indeholder to delprøver.
Delprøve 1 består af en caseopgave, som skal besvares.
Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.
Ved bedømmelsen tæller besvarelsen af delprøve 1 (casen) 40%, mens besvarelsen af de to valgte spørgsmål i delprøve 2 hver tæller 30%.
Delprøve 1
Case
Maja og Anders går i samme klasse i 3.g på Gymnasiet i Slagelse. De er begge meget begejstrede for at bevæge sig, og idræt er deres væsentligste fritidsbeskæftigelse.
Maja (19 år, 154 cm, 48 kg, fedtprocent 15, maksimal iltoptagelseshastighed 2.0 l/min, lodret tyngdepunktsløft 60 cm, blodtryk 120/60) har dyrket gymnastik i Slagelse Gymnastikforening siden hendes mor tog hende med til mor-barn gymnastik, da Maja var 1½ år gammel. Siden har hun lavet både rytmisk gymnastik og springgymnastik, men det er især den rytmiske gymnastik, der optager hende. Hun elsker at øve på serierne sammen med de andre piger, så det ser godt ud, og timingen er perfekt til opvisningerne. Sammen med veninden Rie arbejder Maja med at koreografere pigernes rytmiske serie, og de designer også selv dragterne til opvisningerne.
Springtræneren i klubben er meget imponeret af Majas evner som springer, selv om hun har svært ved at koordinere bevægelserne i springene. Han mener, at hun ved at fokusere lidt mere på springene i sin træning kan få mulighed for at komme med på DGIs verdenshold. Maja synes, det lyder spændende med muligheden for at komme ud og se verden sammen med en masse andre gymnaster, men hun bryder sig hverken om tanken om udtagelsesstævner eller om det større fokus på springene. Ønsket om den store oplevelse får hende dog til at beslutte sig for at give det en chance.
Maja træner 10-12 timer om ugen og er desuden med til at træne nogle børn og er med i foreningens aktivitetsudvalg. De fleste af hendes nære venner finder hun blandt de andre gymnastikpiger og -drenge.
Anders (19 år, 182 cm, 70 kg, fedtprocent 7, maksimal iltoptagelseshastighed 4.9 l/min, lodret tyngdepunktsløft 40 cm, blodtryk 120/60) har været medlem af atletikklubben i Slagelse lige siden han som lille dreng fulgte med sin far og mor til træning første gang. Til at starte med trænede han både kast, løb og spring og havde en drøm om at blive tikæmper, fordi han syntes, det var sejt at være god til alle disciplinerne. Han tilbragte meget tid i klubben sammen med sine forældre, trænede flittigt og var i mange år en af de bedste ungdomstikæmpere i Danmark og vandt mange medaljer til DM. Da han begyndte at konkurrere med de voksne, viste det sig imidlertid hurtigt, at han ikke kunne være med i toppen af sporten. I takt med de dårlige placeringer til stævnerne mistede han mere og mere lysten til at træne tikamp, og hans træner forsøgte at overtale ham til at fokusere mere på 1500m løb, som var hans klart bedste disciplin i tikampen.
I starten gjorde han det kun modvilligt, fordi han syntes træningen var mindre varieret og dermed kedeligere end den, han havde været vant til fra tikampen, men han var rigtig træt af, at han ikke længere kunne vinde medaljer i tikamp, så han gav løbet en chance. Efter et års løbetræning går det imidlertid meget bedre, og han begynder at øjne muligheden for at blive blandt de bedste danske mellemdistanceløbere.
Anders træner 10-12 timer om ugen, men han bruger derudover ikke noget tid i klubben og deltager kun minimalt i klubbens andre aktiviteter. Anders er aldrig rigtig blevet venner med nogen i klubben, fordi han altid har været meget fokuseret på sin egen træning og udvikling og altid har opfattet de andre som konkurrenter.
Spørgsmål til casen:
I besvarelsen af alle spørgsmål skal der inddrages relevant teori.
- Redegør for de to personers fysiologiske profiler.
- Hvad og hvordan skal Maja og Anders træne for at blive bedre til henholdsvis spring og mellemdistanceløb? Inddrag væsentlige principper for træningsplanlægningen.
- Giv en detaljeret forklaring på de fysiologiske ændringer, der må forventes centralt og perifært i kroppen, når de laver den træning, som du foreslår.
- Hvordan kan det måles, om træningen har den ønskede effekt?
- Forklar hvordan Majas og Anders’ idrætsdeltagelse afspejler idrættens organisering i Danmark?
- Diskutér med udgangspunkt i casen Majas og Anders’ motivation for at dyrke idræt.
Delprøve 2
Delprøve 2 består af tre underopgaver (A, B og C), hvor to og kun to af opgaverne skal besvares.
Opgave A
Fig.1 Ruteprofil af den 19. etape i Tour de France 2018
Friday, 27 July 2018 – At 200.5 km, the 19th stage in the Tour de France travels from Lourdes to Laruns. Amounting to an altitude gain of 4,800 meters, this is the last chance for the climbers to impose themselves on the race. With the Col d’Aspin, Col du Tourmalet and Col d’Aubisque you can rightfully call this the Queen Stage, although the finish is 20 km after the Aubisque in the valley, where the final 5 km is in flat terrain. Kilde: https://www.cyclingstage.com/tour-de-france-2018-route/stage-19-tdf-2018/
I cykelløbet Tour de France køres der både flade etaper og bjergetaper. Den 19. etape er en bjergetape på 200,5 km, som rytterne kører på ca. 5 timer.
| 1. | Redegør for energiomsætningen på forskellige dele af denne bjergetape. |
|
| 2. | Giv en fysiologisk forklaring på træthed under forskellige tidspunkter af den 19. etape. Inddrag figur. 2 |
Fig. 2 Muskeludtrætning ved arbejde
| 3. | Forklar ud fra et fysiologisk perspektiv, hvilken indvirkning vejrforhold kan have på idrætspræstationen under et cykelløb. Inddrag begreber om dehydrering (figur 3) og varmeudveksling (figur 4). Du kan inddrage eksempler fra andre sportsgrene. |
Fig. 3 Dehydrerings indflydelse på kropstemperatur, minutvolumen og puls
Kilde: Coyle, Edward. Fluid and carbohydrate replacement during exercise: how much and why, fra Sportsscience exchange, nr. 50, vol. 7, 1994, nr.3.
Fig. 4 Varmeudveksling under cykling
Opgave B
| 1. | Analysér forskellige befolkningsgruppers sundhedsprofil. Der skal inddrages relevante beregninger. Inddrag figur 5 og figur 6. |
|
| 2. | Begrund fysisk aktivitets betydning for udvalgte sundhedsparametre. Inddrag relevant teori og empiri. |
Fig. 5 Dårligt fysisk helbred. Selvvurderet.*
| Antal personer med dårligt helbred | Antal svarpersoner i alt | ||
| 2017 | 18.711 | 165.584 | |
| ≥ 75 år | 1.977 | 7.294 | |
| Alle mænd |
8.498 | 76.866 | |
| ≥ 75 år | 2.839 | 7.610 | |
| Alle kvinder |
12.585 | 88.718 | |
| Anden uddannelse | 1.407 | 7.482 | |
| Alderspensionister | 9.875 | 44.283 | |
| Enlig (ugift) | 2.063 | 29.054 |
* Selvvurderet helbred kan ses som en persons egen samlede vurdering af en række helbredsforhold, der ikke alene kan beskrives ved en opremsning af personens symptomer og sygdomme. Det er velkendt, at selvvurderet dårligt helbred er en selvstændig risikofaktor for både sygelighed og dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygdom og tidlig død. Der er påvist sammenhæng mellem dårligt selvvurderet helbred og brug af sundhedsvæsenet samt medicinbrug. I internationale anbefalinger om gennemførslen af befolkningsundersøgelser fremhæves vigtigheden af at inkludere spørgsmål om selvvurderet helbred, da denne indikator giver et overordnet indtryk af befolkningens helbredsstatus.
Fig. 6 Sammenhæng mellem uddannelse og fysisk sundhed.
| 3. | Med udgangspunkt i tekst 1 ønskes en diskussion af, hvem der er ansvarlig for danskernes sundhed. I din besvarelse kan du inddrage forskellige argumenter og overvejelser angående sundhed ud fra f.eks. økonomiske, ideologiske eller sociologiske perspektiver. Ligeledes bør du inddrage data fra figur 7 og 8, samt pointer fra din besvarelse af spørgsmål 1 og 2. |
Fig. 7 Ekstra omkostninger i millioner kroner til behandling og pleje blandt fysisk inaktive personer fordelt efter køn og alder, 2013. Primærsektor er praktiserende læger, apoteker og andre, der hjælper borgeren i hjemmet. Sekundærsektor er hovedsageligt hospitaler.
| Alder | Primærsektor | Sekundærsektor | Medicin | Hjemmehjælp | I alt |
| Mænd | |||||
| 16-34 | 3,4 | 65,9 | 24,8 | 1,0 | 95,0 |
| 35-64 | 36,1 | 1.124,9 | 136,4 | 46,2 | 1.343,6 |
| 65-74 | 18,5 | 656,8 | 67,0 | 102,2 | 844,5 |
| 75- | 22,4 | 602,3 | 54,2 | 58,5 | 737,4 |
| I alt | 80,4 | 2.449,9 | 282,5 | 207,8 | 3.020,6 |
| Kvinder | |||||
| 16-34 | 16,3 | 146,8 | 11,6 | 6,9 | 181,6 |
| 35-64 | 59,6 | 751,1 | 114,1 | 58,0 | 982,8 |
| 65-74 | 17,1 | 595,1 | 62,2 | 73,0 | 747,4 |
| 75- | 2,9 | 769,0 | 86,1 | 395,7 | 1.253,6 |
| I alt | 95,9 | 2.262,0 | 274,0 | 533,6 | 3.165,5 |
| Total | 176,3 | 4.711,9 | 556,5 | 741,4 | 6.186,0 |
Fig. 8 Ekstra omkostninger i millioner kroner ved tabt produktion blandt fysisk inaktive personer fordelt efter køn og alder, 2013.
| Alder | Kortvarigt sygefravær | Langvarigt sygefravær | Førtidspension | Tidlig død | I alt |
| Mænd | |||||
| 16-44 | 504,5 | 290,1 | 4.987,7 | 558,2 | 6.340,5 |
| 45-84 | 426,4 | 433,3 | 2.482,4 | 1.403,6 | 4.745,7 |
| I alt | 931,0 | 723,4 | 7.470,1 | 1.961,8 | 11.086,3 |
| Kvinder | |||||
| 16-44 | 515,2 | 297,7 | 4.019,7 | 230,5 | 5.063,1 |
| 45-84 | 521,5 | 406,8 | 1.776,6 | 510,2 | 3.214,9 |
| I alt | 1.036,7 | 704,3 | 5.796,4 | 740,7 | 8.278,0 |
| Total | 1.967,6 | 1.427,7 | 13.266,4 | 2.702,4 | 19.364,2 |
Tekst 1 Folk skal i stigende grad tage ansvar for egen sundhed
Folk skal i stigende grad tage ansvar for egen sundhed
Af Nanna Schelde, 20. juli 2013, Kristeligt Dagblad
Tre fjerdedele af borgerne hylder retten til selv at vælge livsstil, men fremover vil samfundet kræve mere ansvarlighed på sundhedsområdet
Det er min egen sag, om jeg vil ryge, drikke eller spise usundt. Det mener 75 procent af de adspurgte i en undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har foretaget blandt 1015 danskere i alderen 18-74 år.
Men i de kommende år kan det blive nødvendigt at diskutere, om den enkelte har en forpligtelse over for velfærdssamfundet, som også indebærer, at man tager ansvar for sin egen livsstil, mener professor og overlæge på Rigshospitalet, Bente Klarlund Pedersen:
”Jeg er bestemt ikke tilhænger af vægtafgift på overvægtige eller at stigmatisere, marginalisere og kriminalisere mennesker med en bestemt livsstil. Det ville være et inhumant samfund, som gjorde dét. Men man kan godt overveje, hvordan man vælger at leve sit liv. Ikke bare af hensyn til sig selv, men også af hensyn til andre. Som samfundet er indrettet, bestemmer vi selv, om vi vil forebygge sygdomme, men det er fællesskabets problem, hvis vi bliver syge. Hvis jeg lever ubetænksomt, tærer jeg på sundhedsvæsenets ressourcer, men det diskuterer vi ikke i særlig høj grad”, siger hun og fortsætter:
”De fleste er enige om, at vi skal passe på miljøet og spare på vandet af hensyn til fællesskabet. Man kunne godt efterspørge den samme omtanke for konsekvenserne af egen livsstil. Hvis jeg ryger, drikker for meget eller er svært overvægtig, har det indflydelse på din skatteprocent, uanset hvad årsagen er til, at jeg har den livsstil, jeg har. Det bedste for samfundsøkonomien er, at så mange som muligt følger de basale sundhedsråd. Derfor er det vigtigt, at gøre det sunde valg til det lette valg.”
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen vurderer, at borgerne må forberede sig på mere sundhedsregulering fra statens side:
”Hvis ikke vi havde ret til at bestemme selv, så ville man jo opleve et storebroder-samfund, men det behøver ikke være uforeneligt med, at man også har en pligt til at vælge fornuftigt. Jeg er ansvarlig for mine handlinger og adfærd og dermed også for min sundhed. Det er ikke det samme som, at man ikke skal have hjælp, hvis det ansvar brister. Man skal ikke bøde for en uheldig gensammensætning. Men problemet i det moderne samfund er, at selv hvis man har vist dybt uansvarlig adfærd, bliver man samlet op af fællesskabet.”
I 2007 blev rygeloven indført, og Sundhedsstyrelsen og private organisationer som Kræftens Bekæmpelse kører løbende kampagner, der skal få borgerne til at ryge mindre, motionere mere og generelt tage ansvar for egen sundhed.
Og netop ansvarliggørelse er en politisk trend, der vil fortsætte i årene fremover, mener filosof Martin Marchman Andersen, som netop har forsvaret sin ph.d. om personligt ansvar og ulighed i sundhed på Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.
”Der er en øget appel til individet om at tage ansvar for egne handlinger. Problemet er, at det kun er middelklassen, der reagerer på anbefalingerne, mens de socialt og økonomisk dårligt stillede ikke formår at holde op med at ryge, selvom der kommer afgifter på cigaretterne. De svage er dem, der bliver tilbage, og det kan give det associationsbillede, at rygerne er nogle tabere”, siger han.
Men det er ikke muligt at holde folk 100 procent ansvarlige for egen sundhed, påpeger Martin Marchman Andersen:
”De fleste mener, at vi i en eller anden grad er ansvarlige for vores egen sundhed. Men et personligt ansvar kræver en fri vilje, og det har vi ikke som mennesker. Alt vi gør, gør vi af en årsag. Derfor skal man heller ikke i sundhedssystemet nægte nogen behandling på grund af deres livsstil.”
Opgave C
| 1. | Redegør for selvvalgte historiske begivenheder, hvor der har været en sammenblanding af sport og politik. Forklar samtidigt ud fra den historiske kontekst mulige grunde til denne sammenblanding. |
|
| 2. | Med udgangspunkt i tekst 2 og med særlig fokus på Rusland ønskes en samfundsfaglig analyse af og begrundelse for, hvordan sport bruges politisk nationalt såvel som internationalt. |
|
| 3. | Diskutér, hvorvidt det officielle Danmark i større grad skal anvende og anse sporten som et politisk redskab, eller om sport og politik i større grad skal adskilles. Inddrag tekst 2. |
Tekst 2 Bør man blande sport og politik?
Kristeligt Dagblad, 13. april 2018
Bør man blande sport og politik?
Af Jakob Ravn Fjordbo
Op til sommerens fodbold-VM i Rusland opfordrer flere politikere til, at det officielle Danmark boykotter fodboldmesterskabet som følge af Ruslands diplomatiske krise med Vesten. Mens Dansk Folkeparti finder det uanstændigt at blande sport og politik, mener en organisation, at en sammenblanding er både uundgåelig og nødvendig. Når det danske fodboldlandshold til sommer skal møde Peru, Australien og Frankrig til de indledende kampe om VM-guldet ved slutrunden i Rusland, sker det muligvis uden det officielle Danmark på tribunerækkerne.
Selvom der ellers er tradition for, at danske toppolitikere sammen med medlemmer af kongefamilien bakker landets elitesportsfolk op med deres tilstedeværelse ved internationale sportsbegivenheder som OL og VM, overvejer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu at boykotte sommerens fodboldmesterskab fra det officielle Danmarks side. Ifølge statsministeren kan en boykot være nødvendig som protest mod det giftangreb, der fandt sted i engelske Salisbury i marts, hvor den russiske eks-spion Sergej Skripal og hans voksne datter, Julia, blev forgiftet af nervegiften Novichok. Giftangrebet, som Storbritannien beskylder Rusland for at stå bag, har på få uger fået Danmark og en række andre vestlige lande til at udvise russiske diplomater i solidaritet med Storbritannien. En reaktion, Rusland har gengældt med en række tilsvarende udvisninger.
Samtidig har Storbritannien meldt ud, at hverken landets politikere eller kongefamilie gæster sommerens VM. Mens Lars Løkke Rasmussen indtil nu kun er blevet ved overvejelserne om at følge Storbritanniens eksempel, var andre folketingsmedlemmer i et interview til TV 2 i sidste uge anderledes kontante i deres opfordring til en boykot. Heriblandt De Konservatives Naser Khader og statsministerens partifælle, Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, der til Kristeligt Dagblad uddyber sin holdning med, at Danmark med en boykot skal trække en streg i sandet over for et Rusland, der bliver stadigt mere aggressiv i sin globale fremfærd. "Det vil sende et stærkt signal, hvis det officielle Danmark trækker sig fra VM, som tingene er nu. Når vi netop har udvist to russiske diplomater i solidaritet med Storbritannien, kan vi ikke om et par måneder stå i hed omfavnelse med Putins regeringsmedlemmer til en fodboldfest." En fodboldfest, der ifølge Michael Aastrup Jensen mest af alt er " et stort PR-cirkus" for præsident Vladimir Putin: " Putin ønsker med VM at tegne et glansbillede af Rusland, og den propagandavogn skal det officielle Danmark ikke spændes for."
Det er dog ikke alle folketingsmedlemmer, der finder det nødvendigt med en boykot af de russiske fodboldfestligheder. Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, har svært ved at se problemet i, at det officielle Danmark bakker op om landsholdet med sin tilstedeværelse, da VM og andre sportsbegivenheder i øvrigt bør handle om sport og intet andet. "Det, at vi politikere deltager i VM, er ikke udtryk for, at vi hylder Putin.
Vi tager ud for at støtte det danske landshold. Om det foregår på den ene eller den anden grønsvær, er jeg sådan set ligeglad med. Den her diskussion kommer frem hver evig eneste gang, det viser sig, at et værtsland har gjort sig upopulær på den internationale scene. Det er jeg ærligt talt træt af." At spørgsmålet om dansk deltagelse i en internationale sportsbegivenhed giver genlyd på Christiansborgs gange, er da heller ikke unikt for sommerens VM. I 2012 opfordrede Lars Løkke Rasmussen (V) og Per Stig Møller (K) daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at få det officielle Danmark til at boykotte deres deltagelse ved EM i Ukraine og Polen efter Ukraines stærkt kritiserede fængsling af oppositionspolitikeren Julia Timosjenko. En fængsling, der officielt handlede om magtmisbrug, men som EU-landene mente var politisk motiveret. Helle Thorning-Schmidt endte dog med at afvise boykotten med begrundelsen om, at "man skal være meget varsom med at blande politik og sport sammen".
Fire år tidligere blev forberedelserne til Danmarks deltagelse ved OL i Kina domineret af debatten om menneskerettighedskrænkelser og Tibet-spørgsmålet, hvor blandt andre SF's Holger K. Nielsen opfordrede den daværende kulturminister, Brian Mikkelsen (K), og Kronprinsen til at holde sig væk. Men denne politisering af sportsbegivenheder er direkte ødelæggende for sporten, mener Søren Espersen, og den er slet ikke fair over for landets mange elitesportsudøvere, der kæmper for at bringe Danmark hæder. "Sport og politik er to forskellige verdener. Punktum. Vi skal deltage i en international sportsbegivenhed for sportens skyld. Vi skal ikke tale politik. Det er respektløst over for de sportsfolk, der har knoklet benhårdt for at yde deres ypperste for Danmarks skyld, når vi dvæler så meget ved, at vi nu pludselig har et horn i siden på værtslandet." Søren Espersen talte ellers selv for en politisk boykot af OL i Kina i 2008. Men det var ifølge udenrigsordføreren en helt anden diskussion. "Jeg opfordrede dengang til en boykot af åbningsceremonien, fordi jeg ikke mente, vi skulle være med til at hylde Kinas magtapparat, der var til stede der.
Men ved det aktuelle VM tror jeg helt ærligt ikke, der er stor sandsynlighed for, at vi vil stå side om side med Putin, når vi overværer Danmarks kampe."
På Syddansk Universitet mener sportshistoriker Jørn Hansen, at debatten for og imod politiske boykot af sportsbegivenheder efterhånden har nærmet sig et parodisk niveau, da de kontante udmeldinger om boykot er relativt omkostningsfrie for politikerne. For sporten kan godt have et politisk forandringspotentiale over for autoritære stater, men det kræver, at politikerne går anderledes hårdt til værks. "Det er en gratis omgang, når folketingspolitikerne gang på gang ”truer” med en politisk boykot af OL eller VM. Den slags er glemt, så snart mesterskaberne skydes i gang, og sporten tager over. Hvis man for alvor vil bruge sporten politisk, må man tage fat om problemets rod og kræve, at store arrangører som Fifa og Den Olympiske Komité fremover undlader at placere megabegivenheder som VM og OL i autoritære stater." For selvom et sådant tiltag ifølge sportshistorikeren formentlig er ret urealistisk at få gennemført med den verdensorden, der i dag hersker inden for og uden for idrætten, er der ingen tvivl om, at retten til at sætte sig selv i scene med et OL eller et verdensmesterskab i fodbold betyder alverden for de regimer, der har et anstrengt forhold til Vesten og dens demokratiske spilleregler.
"Bare se på Qatar, der skal huse VM i fodbold om fire år. Det er et diktatur uden nogen fodboldtradition overhovedet. Alligevel sætter de landet på den anden ende for at bygge stadioner i massevis," siger Jørn Hansen. Netop Qatars forberedelser til det kommende VM har fået global opmærksomhed, siden det kom frem, hvordan den hovedrige oliestat opfører stadioner ved hjælp af systematisk udnyttelse af migrantarbejdere.
I en rapport fra Amnesty International fra 2016 berettede over 200 migrantarbejdere om kummerlige leveforhold, tvangsarbejde og tilbageholdelse af løn og pas, der gjorde dem ude af stand til at forlade landet uden deres arbejdsgivers tilladelse. Afsløringerne fra Qatar er ifølge Trine Christensen, generalsekretær for Amnesty International Danmark, et godt eksempel på, at sport og politik i form af menneskerettighedskrænkelser ikke kan adskilles. "Vi ser desværre ofte, hvordan sportsbegivenheder i autoritære og diktatoriske lande er direkte medvirkende til grove overtrædelser af menneskerettighederne. Det er politikere såvel som sportsorganisationer nødt til at være klar over, før de deltager i et arrangement som VM i Qatar." Derudover skaber et sportsmesterskabs internationale fokus på værtslandet en unik mulighed for at råbe verdenssamfundet op omkring menneskerettighedskrænkelser i det pågældende land, siger generalsekretæren.
"Vi kan jo udkomme med nok så mange rapporter, som det til tider er svært at få tilstrækkelig opmærksomhed omkring. Så for os fungerer VM og OL som et vindue til at sætte en dagsorden om menneskerettighedskrænkelser på bordet, så verdenssamfundet kan lægge et nødvendigt pres på værtslandet. "Og det virker faktisk ofte efter hensigten, siger Trine Christensen. For med verdens øjne hvilende på sig har diktatoriske stater som Qatar et helt andet incitament til at lytte end ellers. Siden afsløringerne i 2016 har oliestaten således vedtaget reformer, der skal forbedre forholdene for migrantarbejderne.