Samfundsfag A

Digital eksamensopgave med adgang til internettet


Onsdag den 27. maj 2015
2. del kl. 10.00-15.00




MAGT


Opgavernes spørgsmål med bilag.

Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver.
Fællesdelens to spørgsmål (1a og 1b) skal begge besvares.
Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge én til besvarelse.

Ved bedømmelsen af besvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål 1, 2 og 3) lige meget.
Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3.

Fællesdel


Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord.

1a. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed?
1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre om oplevet indflydelse i EU, der fremgår af figur 2 og 3.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.




Delopgave A


Stærke og svage stater

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (tabel 1, tabel 2, figur 1 og tabel 3) og supplerende materiale kan udledes om de udvalgte landes styrker og svagheder.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.
Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
3. Diskutér, hvordan Danmark skal håndtere truslen fra Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet (bilag A2), og du skal anvende viden om hård og blød magt.
Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.




Delopgave B


Magt og demokrati

2. Sammenlign de opfattelser af udfordringerne for det danske demokrati, som kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.
I sammenligningen skal du anvende viden om magtopfattelser.
3. Du er økonomisk-politisk rådgiver for Socialdemokraternes formand. Skriv et notat, der sætter vedkommende i stand til at udnytte begrebet ”konkurrencestat” på en måde, der kan gavne Socialdemokraterne i en valgkamp.
Notatet skal tage udgangspunkt i videoklippet (bilag B4), og du skal anvende viden om magt og politisk meningsdannelse.
Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.




Delopgave C


Medier og socialisering

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 (tabel 1, tabel 2, tabel 3 og tabel 4) og supplerende materiale kan udledes om danskernes medievaner.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.
Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
3. Diskutér, hvilke positive og negative konsekvenser det ændrede mediebillede har for individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet (bilag C2), og du skal anvende sociologiske teorier.
Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.




Bilagsoversigt


Fællesdel

1a: UNDP: Human Development Report 2014.
1b: Figur 2 og figur 3: Standard Eurobarometer 81. 2014.


Delopgave A: Stærke og svage stater

A1: Tabel 1: Den Internationale Valutafond (IMF). August 2014.
Tabel 2: Fragile States Index. 2014. Fund For Peace.
Figur 1: Global Terrorism Database. 2013. Study of Terrorism and Responses to Terrorism.
Tabel 3: Verdensbanken, Verdensudviklingsindikatorer. 2014
A2: DR2: ”ISIS – Terror i Irak.”
17.8.2014. Uddrag.


Delopgave B: Magt og demokrati

B1: Mads Christian Esbensen: ”En lobbyists bekendelser.”
Berlingske 13.12.2012. Uddrag.
B2: Thomas Klimek: ”Markedet har mere magt end demokratiet.”
Information 20.12.2012. Uddrag.
B3: Michael Böss: ”Konkurrencestaten udhuler folkestyret.”
Berlingske 1.3.2014. Uddrag.
B4: DR : ”Hvad er en konkurrencestat, Bjarne Corydon?”
30.9.2013.


Delopgave C: Medier og socialisering

C1: Tabel 1 og 2: Kulturministeriet: ”Danskernes kulturvaner 2012”.
Tabel 3: AAU Surveybank.
Tabel 4: Danmarks Statistik: ”IT-anvendelse i befolkningen”. 2013.
C2: DR: ”TV!TV!TV!” (Udsendelse nr. 6).
2011. Uddrag.